Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Meyer-Benfey: Det Internationale universitet Santiniketan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det internationale universitet Santiniketan.
vestens kultur, kun paa den maate vil vi være istand til at
tilegne os den.» Man ser tydelig hvordan planen er vokset
frem at tanken om et indisk universitet; for Asien, saa om
fattende det er, blir dog betragtet fra indisk standpunkt og
er i grunden et utvidet Indien. Gjennem buddhismen paa
den ene side og islam paa den anden stod og staar endnu
Indien i nær forbindelse med de fleste asiatiske land, ydende
saavel som mottagende. Men alt hvad der ikke har .en
direkte berøring med Indien, fremfor alt de betydelige gamle
kulturer i Forasien før islam, er her sat ut av betragtning.
Den levende tanke er endnu den: en utvidet, egen fremstilling
av den indiske kultur for studenter i vestens land. Skal
dette bli det mest fremtrædende karaktertræk ved det nye
universitet? Det vil avhænge av om der vil komme et til
strækkelig antal europæiske (og amerikanske) studenter, saa
foretagendet vil være regningssvarende. Jeg skulde betvile
det. En reise til Indien er i vore dage en saa kostbar affære
at kun de færreste vilde ha raad dertil, seiv om man fik
billig, ja endog gratis ophold. Og man vil neppe føle noget
stort behov herfor. I virkeligheten er ikke østen længer
en hemmelighet for vestens folk, og de europæiske universi
teter byr anledning nok til at trænge ind i denne hemmelig
het. Der vil nok gaa rum tid hen før Asiens kulturer er
saa godt repræsentert i Santiniketan som de nu er i Hamburg
eller som i min studietid i Göttingen. Vistnok er jeg ikke
blind for at det er en stor fordel at lære en fremmed kultur
at kjende, naar man faar den fremstillet av dens indfødte
forkyndere i deres naturlige omgivelser, i den atmosfære hvor
de fysisk og sjælelig har hjemme. Og hvor skulde man
sterkere og mere umiddelbart kunne føle denne genius loci
end netop i den skole som er fyldt og besjælet av den største
nulevende inders aand. Men man kan dog leve sig ind iog
faa en dyp opfatning av den indiske aand uten netop at be
træde indisk grund; det har jo indologiens mestere i Tyskland,
av hvilke de færreste har været i Indien, git os et bevis for,
saaledes bl. a. ogsaa Englands betydeligste indolog, den tysk
fødte Max Muller.
Efter min mening vil det være mere formaalstjenlig at
den europæiske kultur faar en fyldig repræsentation i Indien.
De indiske studenter har indenlands neppe nogen anledning
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
