Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Meyer-Benfey: Det Internationale universitet Santiniketan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Meyer Benfey.
til at lære den at kjende, og seiv de studenter som har leilig
het til at komme til Europa, faar kun et meget overfladisk
kjendskap til den. Hvormange av dem aner vel hvilke skatte
man her kan lete frem ! De indere som jeg har truffet i
Tyskland, har omtrent alle studert matematik og natur
videnskap. Det mener jeg, er en sterkt paakrævet opgave at
gi indiske studenter anledning til et grundigere kjendskap til
den europæiske kultur og tænkemaate, og netop paa dette
punkt faar den nye institution sin væsentligste betydning.
Ser jeg end saken ut fra et noget andet synspunkt end grund
læggeren, tror jeg dog ikke at det vil ha nogen praktisk
betydning. Enige er vi i maalet —at indrette en skole hvor
utvalgte repræsentanter for Asiens og Europas kulturer kan
møtes til gjensidig gavn. Og enige er vi i den forutsætning
at alt skal vokse sig naturlig frem uten utaalmodig jagen
fremad. Det gjælder da først at giøre planen kjendt i vesten
og østen, at hverve lærere og lærlinger. Saa vil man kunne
faa rede paa de behov og ønsker som er tilstede, og hvordan
man skal kunne tilfredsstille dem med de kræfter som er
forhaanden.
I det hele vil den planlagte institution svare til det filosofiske
fakultet ved vore universiteter, og dens maal er at gi et
billede av aandslivet filosofi, religion, litteratur og kunst
indenfor alle kulturfolk. Der er dog den ene vigtige forskjel,
som skyldes digterens helt personlige idé : sammen med
litteraturen blir ogsaa musik og billedkunst tat med i fag
kredsen. I virkeligheten er jo begge kunstarter fremtrædende
led i fælleskulturen, og ut fra et saglig synspunkt er det jo
det heldigste at studiet og den praktiske utøvelse av kunsten
er forenet. Det hele vil vel av sig seiv ordne sig ien asiatisk
og en europæisk gruppe. I den første vil Indiens hjemlige
kultur og hvad dermed staar i forbindelse, træ i forgrunden.
For studiet av den europæiske kultur maa der først lægges
et grundlag ved et indgaaende kjendskap til de vigtigste
sprog, saavel de «levende» som de «døde», altsaa først og
fremst engelsk, fransk og tysk samt latin og græsk. Først
paa dette fundament kan man bygge et historisk-sammen
lignende sprogstudium og et videnskabelig litteraturstudium.
Det sier sig seiv at dette kun kan komme litt efter hvert, og at
man ikke kan vente saa snart at kunne plukke frugter.
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
