Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Meyer-Benfey: Det Internationale universitet Santiniketan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det internationale universitet Santiniketan.
Hvad er der nu for øieblikket for haanden til gjennem
førelse av planerne? Mit svar idag kan kun bli utilstrækkelig
og foreløbig. For haanden er da først og fremst rammen
der er skapt en organisation, og dermed har man foretat
den uundgaaelige løsning fra stifterens person. Skal instituti
onen kunne se hen mot en længere fremtid og mot mulig
heten av en stadig utvikling, kan den ikke bero paa en
eneste personlighet. Man har faat løfte paa bidrag fra Indien,
i det væsentligste maa den vel foreløbig være henvist til
tilskud fra Tagore. Santiniketan er nu et indregistrert selskap.
Et kuratorium paa tre medlemmer har den økonomiske og
finansielle forvaltning. De indre anliggender staar under
ledelse av et utvalg av lærerne, som aarlig vælger en rektor.
Lærerpersonalet vil for det første rekruteres fra skolen ; at
der blandt dette findes dygtige kræfter, har man alt faat et
vidnesbyrd om. En av lærerne, Kshiti Mohan Sen, har utgit
en samling av sange av den indiske mystiker Kabir (1440—
1518); disse er dels fundet i bøker dels optegnet efter
vandrende sangeres foredrag, og er trykt i deres originale
hindisprog med bengalsk oversættelse (Santiniketan 1910—11).
Det vil vistnok ikke være vanskelig at tinde repræsentanter
for de orientalske kulturer og religioner. Vanskeligere vil
det bli at skaffe et «europæisk fakultet» tilveie; det er endnu
helt et spørsmaal for fremtiden. Ved skolen virker for øie
blikket Mr. Andrews, en ven av digteren, tidligere engelsk
prest; han er lærer i græsk. Endvidere er der allerede ind
rettet kurser i tysk og fransk, med henholdsvis en inder og en
fransk dame som lærere. Endelig har digteren paa sin sidste
reise henvendt sig til forskjellige navngjetne europæiske lærde
og indbudt dem som giester til Santiniketan, og har tildels
faat imøtekommende svar. Jeg kan nævne sanskritforskeren
Sylvan Lévy i Paris, professor Winternitz ved det tyske
universitet i Prag, indisk litteraturhistoriker Josef Strzygowski
i Wien, en fremragende kjender av den forasiatiske kunst.
Dette har jo for et nyt universitet en stor betydning, og Tagore
har efter mit skjøn gjort et heldig valg. Men et livsspørsmaal
blir det dog om det vil lykkes at faa en tilstrækkelig stamme
av blivende lærerkræfter. For et universitet kan likesaa litt
leve av «gjesteprofessorer», særlig da et nyt universitet, som
et teater av gjestespil. Her skal jeg bare anføre Tagores ord:
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
