Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Klassekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampen.
personlig samarbeide mellem nogen faa. I almindelighet vil
den virke rent utviklingsfiendtlig.
I ethvert land, og særskilt nåar det er saa utstrakt som
vort, maa der altid være en hel del virksomhet som gjør
sin nytte for distriktet uten rent regnskapsmæssig at være
synderlig fordelagtig. Til gjengjæld maa der være andre
som direkte gir bedre overskud. Det er vel mulig at der
har været arbeidet med den samme lyst og iver paa begge
steder. Hvorfor skal da arbeiderne ved den ene virksom
het ha fordele som de ikke faar ved den anden? De blir
fristet til at føle sig som smaakapitalister og til at lunkne av
som kamerater. Skal der handles samfundsmæssig, maa
forskjellen utlignes i fellesskap. I al mere omfattende virk
somhet har heller ikke en saadan fordeling av aarsutbyttet
nogen synderlig evne til at øke arbeidslysten. Hertil kræ
ves der et paaviselig og letfattelig aarsaksforhold mellem
arbeidsydelse og resultat. Paaskjønnelsen bør helst komme
umiddelbart efter ethvert stykke arbeide.
Under de nuværende bedrifts- og kulturforhold er soli
daritet den første betingelse for ethvert fremskridt. Hvad
de engelske kulgrubearbeidere forlangte, var ogsaa en ord
ning bygget helt og holdent paa godt kameratskap. De
krævet at betalingen skulde være ens for den samme arbeids
ydelse, uten hensyn til grubernes større eller mindre løn
somhet. Efter 3 maaneders streik var de nødt til istedet at
ta en distriktsvis avlønning og utbyttedeling.
Heller ikke voldgiften er andet end et surrogat der nok
for en stund kan gi mavefyld, men som er ute av stand til
at yde nogen varig ernæring. Hvad der hos os skulde været
gjort under krigen, det var at regulere pengerusen og svin
delen. Ikke mindst trængtes dette for statsstyrelsen. For en
stor del kunde derved prisfordyrelsen været holdt nede, istedet
for at den nu herjer os værre end noget andet land i Europa.
Under den nuværende nedgangsperiode kunde vi ha hat til
strækkelige midler til at hjælpe baade os seiv og andre.
Hertil hadde voldgiften ingen magt, den var nedsat ret
og slet som en klassedomstol. Naturligvis kunde det heller
ikke nytte at tale nøkternt til arbeiderne mens overklassen
og al offentlig og privat ledelse svindlet som aldrig før.
Voldgiften valgte mest mulig at ta efter enhver utskeielse.
503
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
