Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Klassekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
Tildels for aarevis fremover blev lønningerne bygget paa
øieblikkelige toppriser, og dette skedde uten noget som helst
hensyn til arbeidsydelsen. Samtidig skulde alle livsvilkaar
betragtelig rundes av opefter. Der blev ikke spurt om vi
hadde nogen særskilt ret til at føre et slaraffenliv mens ver
dens samlede produktionsevne var nedsat langt under det
vanlige. Overfor de nationer som var nødt til at bære sine
savn, var der en utfordring i dette som uundgaaelig bringer
sin gjengjældelse.
Skal den nuværende samfundsordning faa fortsætte, blir
det arbeiderne som kommer til at lide værst under dette.
Over- og mellemklassen er for en stor del sikret ved gan
ske rundelige offentlige lønninger. Der er ogsaa fremdeles
en hel del übunden kapital. Derom avgir de stadige og be
tydelige indkjøp av rentebærende papirer et tilstrækkelig
vidnesbyrd. Resultatet av voldgiftsretten er derimot en be
grepsforvirring med hensyn til forholdet mellem arbeids
ydelse og livskrav som holder paa at ødelægge al bedrift.
I gode som i onde dage skulde ethvert rettænkende
menneske oprøres over de utskeielser som et herskende
mindretal tillåter sig. En saadan mindretals-klasse har
imidlertid sjelden været talrikere end at samfundet var
istand til at bære dens misgjerninger. Naar derimot det
store flertal tar efter, blir fælles ruin det uundgaaelige, og
det er netop dit vi nu nærmer os. Man har sjelden set en
saa kraftig protest fra Lloyd George som da han ved slut
ningen av kulgrubestreiken blev beskyldt for at ville løse
den ved tvungen voldgift. Han har i alle fald en vaaken
føling av engelsk opinion. Hos os har voldgiften fra begyn
delsen til enden været «syndens sold». Det var mot de or
ganiserte arbeideres samstemmige protest venstre satte den
igjennem. Til gjengjæld manglet partiets regjering ethvert
mod da den kom til rettens sammensætning. Det blev «brave
mennesker men slette musikanter».
Vistnok mer end noget andet var det ogsaa voldgiften
som førte til storstreiken. Man var bange for hvorlangt den
viljesvækkelse allerede hadde grepet om sig som selvfølgelig
ikke er til at undgaa nåar man har en avgjørelsesmaate
hvorved tilsyneladende alt kan opnaaes uten nogen som helst
anstrengelse. Det noteres ogsaa nu som det mest opmun-
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
