Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Klassekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klassekampen.
trende resultat av streiken at den gav bevis for at arbei
derne fremdeles er rede tii den nødvendige offervillighet.
Det er jo imidlertid netop en saadan viljesvækkelse
mellem arbeiderne venstre har tilsigtet gjennem voldgiften.
Partiet ser heri en ønskelig revolutionær motgift. Det samme
er tilfældet med utbyttedelingen. Begge dele er imidlertid
den slags medicin om hvilken Wessel skrev: «Han døde,
men feberen ham forlot.» Forholdene er nu saa alvorlige
at kampen fra begge sider burde føres aapent og greit og uten
kvaksalverier.
Jo nærmere vi kommer avgjørelsen jo naturligere er
det at man samler sig mer og mer hver paa sin side av
kamplinjen. Det sørgelige er at høire efter halvhundrede
aars uavbrutte nederlag ikke længer har tilstrækkelig styrke
og mod. Gang efter gang lar det sig trække paa slæpetaug
av venstre. Man skulde tro at voldgiften hadde været en
kraftig advarsel, men partiet har allikevel nu ogsaa tat ut
byttedelingen op paa sit program.
Det er ganske naturlig at det er venstre som fører an,
nåar det gjælder socialt kvaksalveri. Det er jo mest et
bondeparti. Vil man endnu finde en livsglad og uavkortet
arbeidsiver, maa man søke i jordbruket. Her i Norge i alle
fald repræsenterer bønderne fremdeles særegne og betyd
ningsfulde kulturværdier. Utviklingen har imidlertid ført
saadanne krav med sig at vi ikke længer kan beståa som et
væsentlig jorddyrkende folk.
I vört offentlige liv er desuagtet bønderne vedblit at
utøve en overveiende indflydelse. Hertil har de paa meget
væsentlige omraader ikke den nødvendige kyndighet. De
har liten forstaaelse av nogen anden næringsvei end deres
egen. Heller ikke har de kunnet gjøre sig fortrolig med de
talstørrelser hvori statslivet nu bevæger sig. Bevilgningerne
gaar mere uprøvet jo flere nuller de har efter sig. Grong,
Glomsfjord, Kiærskogene og Waxdal mølle er eksempler
mellem mange. Særskilt siden Verdenskrigens begyndelse
har venstres hele statsledelse været det forfærdeligste vanstel.
Under Sverdrups førerskap viste bønderne en merkvær
dig utviklingsdygtighet. De har ogsaa fremdeles baade
interesse og evner for offentlig liv. Men de lægger ikke
længer godviljen til. De vilde seiv ikke længer være
505
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
