Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiane Skjerve: Lyset under skjeppen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset under skjeppen.
Den gruppe inden kirken som tror paa den direkte og
overnaturlige aabenbaring, maa naturligvis se paa liberale
tendenser med helt andre øine end den som gaar ut fra at
mennesket har hat sin store andel i skapelsen og utviklingen
av religionen. Den første ser i religionen et dyrt, uforander
lig klenodie som det giælder at verne om. Det kan ikke øde
lægges eller forandres, men urene hænder kan tilsmudse det
og fordunkle glansen, saa lysvirkningen utad midlertidig mind
skes. Den anden ser i religionen en vekst og tar med glæde
imot alle tegn paa sundt og sandt fremskridt. I andre forhold
er regelen den, at det som var for radikalt til at tages alvorlig
iforgaars, var liberalt igaar og er tat for selvfølgelig idag. Vi
nåar aldrig et punkt hvor vi kan staa stille, fordi vi aldrig
nåar det fuldkomne. Den levedygtige religion er underlagt
den samme lov. Det som er radikalt idag, vil bli liberalt imorgen
og selvsagt dagen derefter, forutsat at læren er av Gud, som
Gamaliel sa. For saa sandt vi tror paa en Gud, maa vi vel
tro at alle gode idéer har sit utspring fra ham, og at al in
spiration, saa forskjellig den end ytrer sig hos de forskjellige
mennesker, er guddommelig.
Alle tider er overgangstider forsaavidt som det altid gjærer
og gror og vokser overalt hvor der er liv. Men det kommer
for alle levedygtige idéer en tid da de sættes ut i livet med
offentlighetens stempel, og förändringen er paatagelig for den
mindst interesserte. Og saa glemsom er mennesket, at den
næste generation har en tendens til at tro, at slik som det
er i dens tid, har det altid været, og saa kortsynt, at den tror
det altid maa vedbli at være slik. De som vokser op nu,
kan vanskelig tænke sig en tid da arbeidsmanden ikke hadde
stemmeret, da kvinderne ikke hadde adgang til de høiere
skoler, og barna maatte kunne Pontoppidan for at slippe
frem for prest.
Fordi religionen er vort dyreste og helligste eie, er vi al
tid sene til at forandre den. Jo mer vi ser av Gud i det vi
har lært, des nier kvier vi os for at bryte med det tilvante,
og des vanskeligere er det at forandre seiv de ytre former
for gudsdyrkelsen. Jo mer begrænset ens utsyn er, des
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
