Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Nordisk samarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent.
tidligere iaar gjengav hovedtrækkene av i det norske Studenter
samfund. Vi vet nu at det isolerte individ ikke skaper og
ikke kan skape nogen kultur. Om vi ikke gaar saa langt
som de som hævder at bevisstheten om et jeg med nødven
dighet forutsætter bevisstheten om et du, saa er det ialfald
sikkert at kulturværdier kan bare det menneske skape,
som har anledning og evne til at indl e v e sig i de kultur
værdier som andre mennesker har skapt. Isolation betyr
stilstand og aandelig død.
Men det ræsonnement som vi saa triumfere under «gul
lasj»- og rationeringsaarene, at enhver er sig seiv nærmest,
men som vi dog ikke vedkjender os officielt, det er endnu
folk og folk imellem den herskende og almindelig anerkjendte
regel under det fine navn: «Realpolitik». Nationerne
imellem hersker endnu ingen tillid, og vaabnene har sin
opgave at fylde, som de hadde mand og mand imellem i
middelalderen.
Ekkoet av «tykke Bertha» har ogsaa lydt her mellem
vore vægger. Der var mange her hos os som «ikke trodde
paa» at der kunde komme nogen ny verdenskrig. Og som
blev uhyre skuffet da den kom og det de hadde trodd paa,
den menneskelige sunde fornuft svigtet. Men saken
er jo, at heller ikke mellem nationerne hersker der nogen
anden lov end mellem de enkelte mennesker. De sterke
har ingen umiddelbar interesse av at opgi sin «magtpolitik».
Og saalænge nationerne ikke evner at tænke sig i hverandres
sted, vil de ikke faa tillid til hverandre og saalænge vil
ogsaa krigen beståa.
Menneskene glemmer let og kanske det alt er dem som
ikke længere husker, ikke gidder tænke sig ind i, hvad kri
gen var. Dette fire-aarige mareridt; i virkeligheten var jo
den sidste krig forfærdeligere, skaanselløsere end nogen
paa hundreder av aar. Vi har set landstrækninger saa
store som al den dyrkede jord i et av de nordiske land,
forvandlet til ørkener. Vi saa uskyldige barn sultet kold
blodig ihjel for at tvinge nationer til underkastelse. Og hvad
oplevet vi ikke av overgrep og skjendselsgjerninger mot os,
nøitrale ?
Og endda var ikke disse ting de værste. Rent umiddel
bart virket det ganske visst ialfald til en begyndelse
538
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
