Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statskultus og demokrati.
nye vil nok endnu en stund la vendte paa sig. Da de nye
barnelove var paa tapetet, forfegtet seiv vettuge folk, at nåar
bare de blev vedtat, skulde det ikke længer bli skam at faa
uegte barn! Nu har sovjetregjeringen i Rusland foreløbig,
saalænge endnu den gamle opfatning av utugt staar ved magt,
ophøiet fosterfordrivelse til offentlig institution. Men man
kunde vel gaa til mere drastiske forholdsregler end som saa
for at utrydde det gamle menneske. Tolstoi nævner f. eks.
en utvei i «Kreutzersonaten»; end om vi förblev ufrugtbare
alle?!
Med hensyn til de nye jordlove, saa er der antagelig ved
en ren forglemmelse ikke kommet med nogen bestemmelse
om at kommunen ogsaa skal være pligtig til at avhænde
den jord som den benytter sin ret til at ekspropriere, og at
den ikke skal ha lov til at sitte med mere dyrkbar jord end
den trænger til sine veldædige institutioner, gamlehjem, barne
hjem, sykehus og lignende. Ellers kan jo en fremtidig indu
strikommune efterhaanden slaa under sig al bygdens jord,
for at skaffe billige jordbruksprodukter til arbeidere og funk
tionærer, slik som Sam Eydes plan var, og disse love skulde
jo netop forhindre en saadan plan og verne Norges bonde
stand. Det er jo saa? Man tør vel spørre? Eller danner
de kan hænde en forborgen adgang til efterhaanden at gjøre
vore gaardbrukere til arbeiderbønder? Til proletärer?
Proletartilstanden er jo nu det efterlængtede ideal ? Lang
erfaring har vist at den fremmer flid, velstand og alle dydei\
De almenmenneskelige retsprincipper, grundlovene for
menneskelig samfundsliv, blev i tidernes gry skjænket av
guderne og nedtegnet av mænd som stod disse nær. Jøderne
hadde sin Moses, grækerne sin Solon. De mænd som for
mulerte vor races grundlove, er os mindre kjendt, men vi
kan gaa ut fra at ogsaa disse var store etisk begavede men
nesker, med høit utviklet retsbevissthet.
De etiske retsprincipper er inspirert mennesket gjennem
dets skarpe instinkt for hvad der tjener det seiv til det gode.
Det var mænd av aandsmagt og ikke av verdslig vælde som
559
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
