Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnor L. Havstad.
gav retten autoritet. Disse aandsfyrster kjendte sjælens be
hov, og de omgjærdet og beskyttet disse behov og sa at de
var menneskets ret, ikke for at gi mennesket anledning til
materiel nydelse og fysisk velvære, men for at sikre det til
stande som gjør sjælens sunde vekst mulig.
Moralen kan undergaa utvikling, dens bud finere nuan
ceres, men grundlovene er evige som mennesket. De er
sjælehygienens grundpiller.
Men grundlovene har en fiende, likesom det frie men
neske har en fiende og sjælefreden en fiende. Dette alt sam
men har en fælles fiende: magten.
Retten opstod som følge av enkeltmenneskets længsel
efter sjælelig velvære, derfor er den et almenmenneskelig
maal.
Magten utvikledes ved kampsammenslutning av flere til
vern om interesser, den er et særformaal, fiendtlig overfor
det almenmenneskelige.
Retten stod aldrig op og slog lande under sig til fordel
for sig seiv. Hvordan skulde den det kunne? Retten er av
aand og dens rike er ikke av denne verden. Men retten
reiser sig undertiden mot magten for at sørge for deres sjæle
sundhet som har det vondt.
Staten er en kampsammenslutning av flere til vern om
interesser, derfor er det almenneskelige, retten, dens fiende.
Dens maal er magten.
I majoritet eller mindretal inden folket, despotisk eller
liberal, statens maal er det ene: magten. Men for at stille
sine undersaatter til taals og opretholde orden og velstand
skaper den et skin av ret, paa basis av sin korrumperte rets
bevissthet. Men menneskets maal er retten og for at opnaa
dette maal trænger det friheten, løsgjørelsen fra magtens grep.
Keisere, påver og ovkonger slog landene under sig. Men
mennesket hvilte ikke, mens dets instinkter led. Den 15de
juni 1215 maatte normannernes og angelsachsernes konge,
«Johan uten land», undertegne det store frihetsbrev, som er
grundlaget for al folkefrihet i den moderne verden.
«Det store frihetsbrev» er ikke utspranget av en kamp
sammenslutning til fordel for interesser, heller ikke er det
resultatet av taakede og usikre socialøkonomiske funderinger,
men det er spranget sterkt og staalhvast frem av den pine
560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
