Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statskultus og demokrati.
nytte av deres trang til ret og velfærd til at tilgodese sine
maal.
I Rusland sprængtes nylig statens magt av et lidende
folks raseri. Folket la sin sak i hænderne paa advokater,
advokaterne benyttet sig av sin fuldmagt til at bli staten, den
nye stat. Nu reiser sig av kaos dens vældige, taakede kon
turer. Den er almægtigere og mere altbesiddende end den
gamle. Vinder de fattige og forpinte paa det? Nei, nu
som altid, de betaler leken.
Staten er ikke et menneske med samvittighet, den er en
organisation, en mekanisme, som overalt og fremforalt pro
ducerer én ting, som er fiendtlig overfor retten og mennesket,
nemlig magt. Hvergang den som søkte retten, overgav sin
sak til magten, blev retten snytt, om ikke straks, saa i det
lange løp. Magten snøt den, slik er magtens natur.
Vi overgav i sin tid al politiske magt i landet til Stortinget,
foråt det skulde vinde vor ret for os. Saaledes blev Stor
tinget til staten, eller rettere, dets mægtigste partisammenslut
ning blev staten og fik statens natur. Følgelig vender Stor
tinget sig nu mot landets ret. Det ønsker, som staten altid
har gjort, at være en selvstændig frigjort kraft, som staar
over retten og dikterer love i medhold av sin magtfylde.
Men hvilken redegjørelse kan vört eget demokratiske
Storting gi for slike hensigter? Jo, det henviser til skaren
av de misfornøiede, de masser som vi har forsømt at hjælpe
efter grundlovens uskrevne bud frem til de göder som er
nødvendige for menneskelig sjælehelse. Kanske har vi selv
nydt dem i overflod. Staten henviser til disse misfornøiede,
som er villige til at gi den al magt baade over sig selv og
-os, bare den vil hjælpe dem frem til velstand og velvære.
Og staten vil og den lar sig forlyde med at den kan, nåar
tvilte magten paa sine evner?
Staten har tillid for tiden blandt masserne, og den har
en guddommelig tillid til sig seiv. Statskultusen har faat sine
yppersteprester, og disse har sit store klientel i bygd og by,
som underviser folket i den nye lære om statens ophøiede
evne til det gode og det rette. Staten vil hjælpe folket, det
er dens hellige hensigt, men først maa folket yde staten magt
Ail at omstyrte konstitutionen. Det er hele betingelsen.
563
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
