Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statskultus og demokrati.
nye grundlovsbestemmelser skal være i den gamle grundlovs
aand, vil ogsaa bli at forandre eller ignorere. Det sier sig
seiv. Naar disse ting er gjennemført, er man kommet halv
veis i arbeidet med at indføre den nye statsform. Endnu
en ting maa opnaaes før staten helt kan knegte retten i lan
det. Høiesteret maa bli fratat myndigheten til at dømme i
grundlovssaker. Det er som bekjendt betrodd Høiesteret,
en liten forsamling av landets mest agtede mænd, at avgjøre
ved dom om de love den herskende kampsammenslutning
finder for godt at gi, er i overensstemmelse med den ret som
vi har bygget landet paa. Og disse mænd kommer under
tiden til et negativt resultat. Trods to skomakeres flertal og
hellige overbevisning kan staten komme til kort overfor de
mænd som er sat til at vogte paa at den almenmenneske
lige retsbevissthet ikke krænkes, og at et mindretal, hvor
svakt det end er, ikke lider overlast, mens et flertal, jo værre
jo større det er, demoraliseres ved at faa lov til at benytte
sig av magten mot menneskelig samvittighet.
Dette forhold skal der ogsaa giøres ende paa. Først
nåar det er skedd, er staten übestridt herre i landet og vil
kaarligheten ophøiet til ret over retten.
Jeg skal her faa lov til at citere nogen uttalelser av
hr. Castberg under debatten i Odelstinget om byskatteloven
efter «Tidens Tegn»s referat. (Der tales om at faa slut paa
Høiesterets adgang til at omstyrte love, et spørsmaal som
hr. Gunnar Knudsen bragte paa bane.) Castberg: «Selv
sagt gaar det ikke an at sammenligne en lovgivende poli
tisk forsamling med vore domstoler. Odelsting og Lagting
skal gi uttryk for den politiske opfatning, som har flertal
ute i folket. Men i domstolene skal selvfølgelig aldrig poli
tiske hensyn gjøre sig gjældende. Men det kan hænde at
en domstol efter sin sammensætning er i strid med det
som nationalförsamlingens flertal er uttryk for med hensyn
til politiske og sociale principper, og det er denne mot
sætning som gjør at forholdet 1 ikke er heldig.» (I paren
tes bemerket er det ikke snarere hos hr. Castberg følelsen av
at de politiske og sociale principper hans parti hylder, er i
strid med grundloven, som faar ham til at ønske fjernet
Høiesterets domsmyndighet i grundlovssaker.) Hagerup
1 Nemlig det forhold at Høiesteret har domsmyndighet i grundlovssaker.
565
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
