Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Anne moster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anne moster.
som sang omkring hende, hun kjendte skjellig det faste taket
til Torjer nåar han tvang hende rundt under haanden sin,
og hun blev skyllende varm der hun stod
En skydot seg henover himlen saa maanen blev borte.
Svarte skygger kom krypende allestedsfra, borte i bækken
hulket og slog det mot isdækket. Anne kjendte sig kald og
frossen med et, hun snudde braat, slukket lygten og gik ind.
Men bækkesilderet fulgte med. Det sang om hende efter
at hun hadde lagt sig, endda hun strævde for at faa det væk
set slikt, gammelt kvindfolk indpaa de fyrti snart og
ligge her og mindes alt det som borte var og ønske det att
saa brændende saa det bent frem sved nedfor bringen. Sig
bare hun kunde faat gaa en springer med ham endda en
gang, bare en eneste gang, aldrig skulde hun ønske sig noget
mer her i verden, tykte hun haa-ja, det skulde sagte
blit dans, ja, om saa hadde baaret til, hun var nu vel blit
saa stiv og støl, nar der hun var hun fristet at sove,
snudde sig, saa paa den ene, saa paa den andre siden, grov
sig vel ned i kvitlene og fristet igjen, nyttet ikke bækken
sang for hende til hun rent gav sig over, slog hænderne for
ansigtet og blev liggende og graate.
Denne samme vinter spurtes det at mange i bygden ven
tet Amerikafolk hjem til sommeren. Anne fik høre det en
søndag med kirken, og den dagen bad hun Gunnild følge
sig sørom fjorden igjen. Det var ikke første gangen Gunnild
hadde faat være med Anne moster hjem fra kirke; de hadde
altid trivdes godt sammen, de to, og eftersom søsterdatteren
vokste til, saa Anne sig glad i den letlivede, væne jenten.
Naar de var to ene, kaldte hun hende iblandt for myrguldet
mit, av det Gunnild var fra Myregaardene og hadde gul
kruset håar.
Dagen efter för den unge hjem igjen. Men da var ikke
Anne stort visere end før. For det hun gjerne hadde villet
komme under fund med, var om de paa Skivenes ogsaa
ventet nogen. Og hun hadde snudd snakket sit saa forsigtig
hun kunde, saa hin fingen ting skulde forståa; men siden
der sat flere mænd hadde hun ikke faat skik
kelig greie paa det.
Det maatte vel være derfor hun blev gaaende slik og
ikke var god til at faa tankerne paa Torjer fra sig. Hadde
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
