Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiane Skjerve: Lyset under skjeppen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset under skjeppen.
den. Sanddynerne har ikke evne til at opta skogfrøet og
omdanne det til en del av sig seiv og gi det livsbetingelser.
Men den nøisomme lyng finder gjestfrihet nok, ikke bare
til at eksistere, men til at forberede den tørre, haabløse sand
for et høiere planteliv.
Frelsesarmeen har under krigen vundet sig en stor plads
i verdens hjerte, ikke ved at præke og synge paa gatehjør
nerne, ikke ved at snakke Guds ord til soldaterne, men ved
at koke kaffe og smulteringer. Bakenfor skyttergravene,
hvor faren var størst, visste soldaterne at det var en frelses
hytte hvor kaffén aldrig var kold og smulteringerne aldrig
tok ende. Pengelaus det var ingen forskjel. Frelses-sol
daterne tjente sin vernepligt over smultegryten 14—16—18
timer i døgnet. At servere millioner paa millioner kopper
med kokhet kaffe og ringer, krydret med venlige ord og
glade smil, nåar benene verket og bomberne suste, var de
res gudsdyrkelse. De første til at komme, de sidste til at
gaa, nåar hjælp trængtes og faren var overhængende, talte
de kristendom i et sprog som alle forstod. Mænd som al
drig hadde hat andet end haan og foragt for religionen, og
specielt for Frelsesarmeen, lærte at respektere, om ikke an
det, og erkjendte at det maatte være noget ved kristendom
men som de ikke endda hadde erfaret.
Jesus kom til verden for at tjene, og han sier uttrykke
lig at den største blandt menneskene maa være alles tjener.
Alt for ofte har de kristne været saa optat med at tjene
Gud at de har glemt at tjene menneskene. Presterne av
den gamle skole har, med folkets samtykke, prånget med
titelen «Guds tjener» som svært ofte har ment folkets her
rer. Den samme idé som laa til grund for keiserdømmet
av Guds naade, har domineret i mange kirkesamfund. Med
mandat fra Gud seiv har geistligheten indtat en speciel over
høihetsstilling. Som keiseren ikke eksisterte for folkets skyld,
men for statens, saa har det ofte set ut som presterne ikke
saa meget har været til for menneskenes som for institutio
nens skyld.
Men en moderne repræsentant fra Gud maa først og
fremst se sin mission som folkets tjener. Jeg husker engang
jeg tok del i en festlig tilstelning her i U. S. til ære for en
prest og hans familie som netop var flyttet ind. Prestens
623
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
