Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konservativ politik.
uholdbare samfundstilstande, fordi det vilde gjøre al økonomi
og tanke paa fremtiden omsonst, fordi det vilde opmuntre
til dovenskap og ødselhet og motarbeide arbeidsomhet og
økonomi.
Socialisterne betoner saa sterkt menneskenes likhet, at
de glemmer deres ulikhet i evner og temperament. Det kon
servative standpunkt tar ogsaa hensyn til denne menneske
nes ulikhet. Enhver skal saavidt mulig gives samme chancer
det kræver likheten til at indrette sig efter sin egen
smak og forgodtbefindende det kræver ulikheten.
I de par eksempler som er nævnt ovenfor, har man struk
turen i det kapitalistiske samfund, seiv om dets funktioner
efter al utviklings lov er blit stadig mere differentierte. Vi
maa derfor kunne anta og opretholde at vort postulat, o:
eiendomsret til det en seiv og ens slegt frembringer ved sit
arbeide, svarer til et primært behov og derfor er et helt nor
malt forhold, ikke en kunstig undtagelsestilstand. Eiendoms
retten er simpelthen en følge av at der eksisterer personlig
frihet.
Likesaa halvt som socialisternes standpunkt til eiendoms
retten nu er, likesaa uklar er deres plan for den fremtidige
socialistiske ordning av samfundets produktion og av produk
tionens fordeling. De som nu er besiddelsesløse, skal bli be
siddende qua lodhavere i fælleseiet. Fælleseiet skal etableres
ved en konfiskation av de nuværende eieres eiendom. Ved
denne operation blir samfundet selvfølgelig ikke det ringeste
rikere, der skapes ingen ny værdi, det er hare de forhaan
denværende værdier som skifter eiere. Ved siden av denne
nye sort kapital, «fælleseiet», vil det socialistiske samfund
ogsaa maatte operere med privatkapital, som nu f. eks. bøn
dernes gaarder og den kapitalnydelse som Ludvig Meyer
mener er nødvendig som opmuntring til økonomi.
Men nåar grænsen for denne tillatte kapitalsamling ei
naadd, vil den enten maatte avløses av øket forbruk eller
fortsættes i det skjulte menneskene er jo ikke saa gode
som de burde være.
I tillæg til de to arter lovlig kapital fælleseiet og den
lovlige private kapital vil man altsaa faa en tredje sort
kapital, den hemmelige og ulovlige private
Gjennem dette halve system opnaar man, trods den paa-
635
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
