Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - I. Fridtjof Nansen: Menneskekjærlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fridtjof Nansen.
livsmuligheter for menneskene, samler sin energi paa at op
finde nye gifter til massemord; nåar digtere og malere isteden
for at skjænke menneskene nye skjønhetsværdier, bruker sin
kunst til at hidse hådet mellem klasserne og nationerne; nåar
handelsmændene istedenfor i gjensidig tillid at gjøre sin
samfundspligt og formidle livsgodernes fordeling med en rime
lig fortjeneste, henfalder til rovdrift hvor enhver grapser til
sig hvad han kan overkomme paa andres bekostning;
nåar entreprenøren bruker sin kapital til at utsulte arbeideren;
nåar arbeideren saboterer og tilintetgjør nyttige værdier ;
nåar alt dette foregaar omkring os, og hvis det faar lov at
fortsætte, saa vandrer det civiliserte samfund uvægerlig sin
undergang imøte, ind i det forhistoriske barbari: alles kamp
mot alle!
Jo, næstekjærlighet er realpolitik, den eneste mulige.
Jeg vet nok at der er dem som mener at ikke næstekjærlig
heten, men egoismen har været den raadende magt i menne
skehetens historie. Men dette er nærmest en strid om ord ;
heller ikke næstekjærligheten svæver i luften, den har sin rot
og bunder i selvopholdelsesdriften. Men selvopholdelsesdriften
har med samfundslivets vekst differentiert sig, spaltet sig i to
tilsyneladende motsætninger: egoisme og altruisme; et kulti
vert samfundsmenneske føler instinktmæssig, ikke bare ret
ten til selvhævdelse, men ogsaa pligter mot andre og forvent
ning om andres pligter mot sig. De to instinkter stammer vel
fra samme rot, men det er hensigtsmæssig at bruke de to
ord, ingen vil være i tvil om hvad jeg mener med næste
kjærlighet, den oprindelige sammenhæng er allikevel klar nok.
Det er med individet og næstekjærligheten i samfundet,
som det er med cellen i den dyriske organisme. Cellen lever
vistnok sit eget liv, men først og fremst for at tjene de andre
celler og den hele organisme. Hvis de enkelte celler svigter
denne pligt og begynder et uavhængig rovliv paa de andres
bekostning, da blir det jo netop kræftskaden, cancer, som
uavvendelig fører til undergang for den hele organisme saa
vel som for cellerne seiv. Saa ogsaa med individerne i det
enkelte folk, og med folkene i det store menneskesamfund.
Det heter da ogsaa i det gamle bud, nøkternt og uten over
drivelse: Elsk din næste som dig seiv.
Budet er strengt nok og vanskelig at opfylde, og der har
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
