Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - IX. Guglielmo Ferrero: En røst i ørkenen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Fcrroro.
Edens have: I dit ansigts sved skal du æte dit brød?
Og glæde sig ved stigende velstand, erhvervet ved mincsket
arbeide?
I dampens og elektricitetens følge holdt en ny ærgjerrig
het sit indtog i Vestens civilisation: at herske over jorden og
naturen, at utfri sig av arbeidets trældom uten at falde til
bake i fattigdommens lænker. Men denne dobbelte drøm er
kun halvveis blit til virkelighet. Mennesket er idag herre
over jorden og naturen. Han har gjort sig rummet under
danig og har tvunget kloden til at utlevere sig alle sine skatte,
seiv de den hadde skjult i de hemmeligste gjemmer, har til
slut sprængt tyngdens lænker og hæver sig paa vinger. Men
arbeidets lænker er det ikke lykkes ham at sprænge; jo mere
hans rigdom og magt er steget, desto mere hvileløst har han
maattet arbeide.
Siden dampen og elektriciteten blev indført som driv
kraft, er hele verden begyndt at lide av søvnløshet.
Der er en pine som er fælles for alle, fattige som ;ike,
i Vestens kulturkreds: det umenneskelige slit vi alle er for
dømt til. Vi lever i komfort og velvære, noksaa jbe
kymret sammenlignet med vore forfædre, fri for mange læn
ker og baand der en gang ansaaes for uadskillelige fri en
velordnet tilværelse; men vi maa arbeide, arbeide, arbeide,
og kan ikke avbryte vort arbeide om bare et øieblik fer at
puste ut. Ikke bare maa hver enkelt av os producere, vi
maa ogsaa konsumere saameget vi bare kan, med andre ord
slite os ut endnu mere, like til vore kræfters yderste
grænse.
Den som reiser rundt fra hotel til hotel, den som leser,
gaar i teatret, paa bal, til det kostbare festmaaltid, som djiver
sport, som klær sig om for at føie en kræsen eleganses trav,
han utfører en anstrengelse, som, seiv om den er beregnet
paa at skaffe adspredelse eller tilfredsstillelse, kræver tii og
koster kraftforbruk, likefuldt som frembringelse av rigcom.
Naar vi ikke nødes til at frembringe rigdomme, m?a vi
med eller mot vor vilje til rekreation konsumere de som
andre har frembragt. Indrette vort liv som vi ønsker, >øke
adspredelse eller hvile som det huer os bedst, det sUar i
virkeligheten ikke mere i vor magt. Naar vi kommer Ijem
fra dagens arbeide, nåar vi slipper ut av den tvangsarbeids-
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
