Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - X. Albert Dresdner: Lik i lasten - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lik i lasten.
gere end det var at vente. I tilfælde hvor man skulde ha
antat at socialismen vilde tænke og handle strengt social
økonomisk, tænkte og handlet den politisk, og hvor den
skulde ha tænkt politisk, viste den sig uten skapende evne
og i regelen udygtig. Der ligger allerede noget rigtig i Bis
marcks bekjendte ytring: Der Liberalismus ist die Vorfrucht
der Sozialdemokratie.
Denne overtagelse av de liberale idéer var saameget desto
merkværdigere som socialismen i sit egentlige aandsindhold
betegner en motpol av den liberale tænkning. Liberalismen
sikret retslikhet for den enkelte, men forøvrig bekymret den
sig ikke om ham ; efter sit rent negative frihetsbegrep lot den
ham leve eller dø og fordærves; det blev hans sak, det var
«kræfternes frie spil». Socialismen indpræget menneskeheten
en ny forpligtelse, et høiere ansvar; den overbeviste den om
at hver enkelt har krav paa at faa sig sikret sin livsmulighet,
sin andel i nationens aandelige eie, sin livsglæde. Det er
socialisternes forhaabentlig utapelige ydelse. Men de metoder
den föreslog til opgavens løsning, har for en stor del vist sig
übrukelige, fordi de var teoretiske konstruktioner og derfor
ikke magtet at skape organisk vekst.
At socialismen allerede nu skal være aandelig død, er
der naturligvis mange som ikke vil tro, saa mægtig de ser
den for sig. Og i mange stater staar den kanske endnu foran
høidepunktet av sin magt. Men netop siden dens stormagts
stilling blev en übestridelig kjendsgjerning altsaa omtrent
fra utgangen av 19de aarhundrede har den aandelige for
bening stadig tydeligere vist sig deri at den ikke magtet av
passe sig efter livets problemer. Den erkjendte ikke virke
lighelen, den kjendte kun «programmet», og vi har jo her i
Tyskland siden 1918 den grundigste erfaring for dens util
strækkelighet. Seiv om man indrømmer at den her kom til
den politiske magt under de vanskeligste forhold, saa kan
dog denne omstændighet ikke undskylde dens hjælpeløse idé
forlathet; og nåar man nylig under utarbeidelsen av et nyt
program paa partimøtet i Görlitz stredes om klassekampen
fremdeles skulde anerkjendes og om spørsmaal av lignende
kaliber, og man tilslut slog sig tilro med alslags kompromis
ser, saa er det et tydelig tegn paa at dens aandelige selvop
løsning er i fuld gang.
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
