Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - X. Albert Dresdner: Lik i lasten - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
Det er jo en utvilsom kjendsgjerning at liberalismen og
socialismen har været de førende aandsmagter i det 19de aar
hundrede. De falder sammen og menneskeheten staar
foran det aandelige intet. Fra videnskapen kan man for tiden
ikke vente nogen redning; ti den moderne videnskap har
ganske vist lagt tilrette en sjelden fylde av kjendsgjerninger
og idéer, men den har ikke formaadd at skape nogen central
idé eller syntese hvorpaa der lar sig bygge en ny livsbyg
ning, en ny livstro.
Men uten tro kan menneskeheten ikke leve; det er et
pant paa hans guddommelige natur. Kjernen i den euro
pæiske kulturs store krise, den dypeste grund til menneske
hetens jammerlige tilstand ligger deri at den ingenting har
den kan tro paa, ingenting som gir livet mening og værdi.
Det er under disse omstændigheter let begripelig at en
del av den latente idealitet som ellers ikke finder noget ut
løp, vender sig til kommunismen. Den er endnu i den alder
hvor den opviser et visst religiøst drag, og den eier i sig for
skjellige værdifulde muligheter. Teoretisk er det tænkelig at
en kommunistisk organisation kan føre til avvikling av statens
dræpende almagt og til opbygning av en fri selvforvallning;
praktisk har det russiske eksperiment vistnok kun ført til
et utaalelig byraakrati. Men vigtigere er det kanske at kom
munismen viser sig villig til at bryte med den liberale parla
mentarismes mekaniske princip og at bygge folkerepræsenta
tionen paa folkets arbeidsinddeling, altsaa paa en realitet i
folkelivet. Den som for ti aar siden talte for en stænder
repræsentation, blev utskreket som en frygtelig reaktionær;
nu heter det (ganske vist med en aandelig omflytning) raads
parlament og er revolutionært.
Men nu er dog, nåar det kommer til stykket, ogsaa kom
munismen av samme aand som liberalismen og socialismen.
Ogsaa den er vokset op av teoriernes og ikke av virkelighetens
jordbund, ogsaa den vil tilskjære livets rigdom efter et dogme
og øve vold mot livet Og vi har, mener jeg, ingen utsigt til
helbredelse, hvis vi ikke befrir os fra dogmernes, teoriernes
og konstruktionernes dunster, som kvæler al naturlig tænk-
Og hvad nu?
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
