Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: Oscar Wilde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Wilde.
værdi. For mens Wilde improviserte de fleste av disse under
samtalens løp, anvendte han dem altid senere i sine bøker.
Man kan selvfølgelig ikke benegte at mange av Wildes
paradokser og maximer rummer træffende iagttagelser eller
at de er godt formet. «Den som kalder en spade en spade,
skulde tvinges til at bruke en», er en fyndig formel for den
specielle æstetik som var hans program, og sætninger som
«nåar vi bebreider os seiv, føler vi at ingen anden har ret til
at bebreide os» og «moralen er bare en holdning som vi
iklær os likeoverfor folk som vi personlig ikke liker» rum
mer ogsaa en utvilsom sandhet.
Men hvad man ikke kan undgaa at lægge merke til, er
at hovedmassen av Wildes paradokser er overfladiske, at
deres virkning ligger i formen, ikke i indholdet. Ved at være
altfor absolutte taper de ofte i værdi. Altfor hyppig indledes de
som dette: «Der er bare én ting i verden værre end at bli
omtalt og det er ikke at bli omtalt»: der er bare én ting
værre end og det er det stik motsatte! Man er kanske
villig til at underskrive en aforisme som denne: «Der er
ingen anden synd end dumhet»; men nåar der til stadighet
er tale om andre, like væsentlige synder, svækkes virkningen
betragtelig: «Ennui er den eneste synd, for hvilken der ikke
er tilgivelse» o. s. v.
Mange av hans epigrammer er det rene vrøvl: «Den
første pligt i livet er at være saa overfladisk som mulig» ;
«en sandhet er ikke længere sand, nåar mere end ett men
neske tror paa den»; «det som publikum kalder en usund
roman, er altid et smukt og sundt kunstverk». Andre som
i en pretentiøs form utgir sig for epokegjørende opdagelser,
viser sig ofte at være fuldstændig selvindlysende: «der er
ingen væsentlig uoverensstemmelse mellem forbrydelse og
kultur». - Nogen laaner sin virkning fra dobbeltbetydningen
av et enkelt ord, saaledes som dette fra den forskjellige valør
av glosen «god» : «nåar vi er lykkelige, er vi altid gode; men
nåar vi er gode, er vi ikke altid lykkelige». Andre igjen
er selvmotsigende: «Ingen forbrydelse er vulgær; men det
vulgære er en forbrydelse», skriver han i «Phrases and Philo
sophies» av 1894; fire aar tidligere har Lord Henry følgende
ord i «Dorian Gray»: «Al forbrydelse er vulgær akkurat
som al vulgarisme er en forbrydelse.»
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
