Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Kyrre Grepp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
friske perioder i de sidste 16 aarene ogsaa; men helt kvit
sygdommen blev han aldrig. Den tvang ham til samling
og koncentration; den gjorde ham alvorligere, fastere, og den
bragte frem i hans sind det som kanske var den sterkeste
evnen i ham, men som ungdomsaarene ikke netop hadde
øvet op viljen. Det var paa sin viljekraft han levet mot
sygdommen, og det skulde ogsaa bli hans faste, beherskede
vilje som gjorde ham til lederen i politik.
I aarene henimot 1910—11 brygget det tydelig op til
indre strid i det norske arbeiderparti. I 1890-aarene og de
første aarene av det nye aarhundrede hadde for det meste
opportunistiske elementer hat magten i partiet; landsmøtet i
1906 som valgte Oscar Nissen til formand, betydde vistnok
en svingning over i mere radikal retning; men baade i stor
tingsgruppen og i fagorganisationens ledelse var fremdeles
den rene opportunisme raadende.
Fra to kanter meldte det sig nu motstand mot denne
opportunismen og en bevisst vilje til at radikalisere bevægelsen
fra ungdomsbevægelsen og fra «fagoppositionen». I partiets
ungdomsforeninger var kampen mot militarismen blit en
hovedsak, dels ut fra moralsk-religiøs følelse, dels ut fra
tanken om at klassekampen holdt paa at spidse sig til og at
militæret i denne kamp var borgersamfundets mest effektive
vaaben. Kampen mot militarismen kunde desuten gi avløp
for ungdommens trang til handling, ved militærnegtelse, agita
tion paa moerne o. s. v. Og endelig begyndte det at dæmre
for ungdommen forstaaelse av at klassekampen holdt paa at
anta nye former med stigende industrialisering og voksende
kapitalkoncentration; tanken om socialdemokratiet som et
demokratisk folkeparti virket derfor forældet og urealistisk.
Denne sidste forestillingen gjorde sig navnlig sterkt gjældende
hos den gruppe unge akademikere som i disse aarene traadte
ind i bevægelsen.
I fagbevægelsen hadde opportunismen kanske gjort sig
endnu sterkere gjældende end i partiet. Forsikringsinstitu
tionerne holdt paa at bli væsentligere end kamporganisationen.
Og samtidig blev arbeidsgiverne sterkere og mere kamplystne,
dels fordi deres kamporganisationer grodde sig stadig sterkere,
dels fordi kapitalkoncentrationen var i stadig vekst. Ar
beidernes gamle vaaben i lønskampene, streiken, var ikke
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
