Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Kyrre Grepp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kyrre Grepp.
længer saa brukbart som før; man forhandlet sig frem
og veg unna for de store opgjørene. Det var naturlig
at tanken om nye midler, nye kampformer og nye organisa
tionsformer, maatte melde sig, og da saa den store lockouten
i 1911 utkjæmpet under forhold som var særlig gunstige
for arbeiderne ikke bragte synderlig store resultater,
var det uundgaaelig at tanken om de nye midler tok fast
form.
Det var Martin Tranmæl som fra Trondhjem av tok
denne saken op for alvor og begyndte at danne en organi
sert «fagopposition», en radikal fløi indenfor fagorganisationen.
Og paa arbeiderpartiets landsmøte i 1911 møtte han Kyrre
Grepp, som kom fra ungdomsbevægelsen og akademikerne
med tilsvarende idéer og tendenser. De fandt hverandre
straks, og fra det øieblik av begynder det bevisste, plan
mæssige samarbeidet som syv aar senere førte til den nye
retnings seier paa arbeiderpartiets landsmøte i 1918 og til
den politik som partiet siden har ført og fremdeles fører.
Det er ikke tiden nu til at vurdere det samarbeidet. Over
for utenverdenen var det Tranmæl som var lederen for den
nye retning; agitationen og en stor del av organisations
arbeidet faldt paa ham. Grepp kunde for sin helbreds
skyld ikke delta stort i agitationen; hans arbeide foregik
mere i det stille; men det var ikke mindre betydningsfuldt
for det.
Det gjaldt for den nye retning ikke bare at revolutio
nere arbeidernes sind. Likesaa væsentlig var det at holde
fast ved sin stilling i bevægelsen, erobre stadig nye magt
positioner og ikke la sig drive ut av de gamle, og fremfor
alt ikke at la sig provocere til splittelse, selvom man led
nederlag efter nederlag.
For en slik politik var Grepps evner store og aabenbare.
Hans socialistiske instinkter var saa sikre at han altid hadde
let for at ta standpunkt, og derfor behovet han aldrig være
ræd for kompromisser. Hans politiske linje var saa klar at
han altid følte hvilke kompromisser som var farlige, og hvilke
som ikke var det. Han kunde gi efter ide mange smaa ting
og saa meget lettere staa fast og steil i de store. Han kunde
aar igjennem sitte som minoritetens eneste repræsentant i
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
