Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Gilles de Rais - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
vidt man vet, hadde forsøkt at paavirke saken under pro
cessen, men grunden var den grænseløse ydm3rgelse det var
for hele den franske adel, at en av deres straffedes «dans
les ranges inférieurs», som det het.
Som eksempel hændte det samme aar at en almindelig
mand i Paris paa grund av voldtægt mot et barn, efter al
mindelig skik og bruk, blev hængt og siden slængt paa et
baal og brændt til aske.
Brandes sætter de rigdomme som maréchalen økte til
80 tusen guldkroner, i otte aar. Paa den maaten blir han jo
en ren økonom. Kr. 10,000 pr. aar! hvad er det for en mid
delaldersbaron nåar en gulaschbaron brukte 20,000 pr. dag?
Summen angives imidlertid i La Grande Enzyclopedie og andre
steder til 200,000 écus d’or. Nu er det saa, at det ofte var
myntninger den tid, og en écu kunde variere endel i vegt og
i carat, fra 24 ned til 16; men efter dens værdi omkring aar
1440 maa vel summen snarere sættes til 8—900,000 guldfrancs.
Og det var i den tid ingen ringe sum.
Likeledes er det interessant at se hvordan Brandes
omtaler den ting at Gilles de Rais var samler og eide et stort
bibliotek, paa en saadan maate at man derav forstaar hvilken
høitstaaende aand og stort menneske han var. Dette blir
især interessant nåar man længere ute i samme bok av B.
læser hvad han skriver om Georg av Kappadokien: St. Georg.
Han hadde nu ogsaa store samlinger og et bibliotek, saa stort
og utsøkt at det sies at Julian den frafaldne ryddet ham
avvtien for at faa sine fingre i det. Han er jo en av de store
helgener, men det hjælper ham ikke, han tilhører «preste
praasen». Nu har en amerikaner sat ham under videnskapens
klare lys, og det er med en viss fryd at B. efter dette kon
staterer at St. Georg egentlig var en snydenstrup av en fleske
leverandør, og hverken det at han i lang tid var biskop eller
hans samlinger og store bibliotek redder ham. «Han var og
blev i virkeligheten aldrig noget andet og mere end en tyv
agtig fleskehandler». Ak ja, det er kanske saa at videnskapen
er objektiv; men de «videnskabelige sandheter» er i høi grad
subjektive efter omstændigheterne.
Likel ed es: «at Gilles de Rais ved kongens salvning
ogsaa fik lov til at anbringe kongehusets liljer som ramme
om vaabenmerket i sit skjold». Dette er igjen præcis den
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
