Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Gilles de Rais - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
glimrende, men uten dybde og uten balanse. Hans store
evner og store magtstilling fandt derfor kun uttryk gjennem
det tidsbundne og i de skiftninger i hans lidenskaper som
tilfælde og omstændigheter medførte. Med hensyn til de
oprindelige følelser for godt og ondt later det til at hans
følelsesliv har været abnormt fra hans guttedage av. Han
er dominerende nok til at virke; men virkningen er et stort
mørkt punkt i en skummel tid som da lakker mot sin avslut
ning. For at komplettere indtrykket av den tid som Gilles de
Rais staar ind i, maa jeg citere et litet avsnit efter Michelet,
«Histoire de France» : «Gudsfrygt og respekt for lov og vedtægt,
disse to tømmer i den feudale tid, var brustne. Seigneuren
residerte ikke mere, han kjendte ikke mere sine folk og deres
skikke, kom han nogen gang, saa var det med sine soldater
for i en haandvending at gjøre penge-rov. Han faldt over
landet som et uveir, og folk krøp i skjul, nåar han nærmet
sig sauve qui peut. Seigneuren brød sig pokker om kristen
dom og kirke, han var en bandechef; hvor der før var
plyndret til skjorten, tok han skjorten; var det bare skindet
igjen, saa tok han skindet. Og man tar feil, hvis man tror
at dette bare var almindelige flaaere og røverkapteiner
(ecorcheurs) som bastarden av Bourbon eller en La Hire o. 1.
Seigneurer uten seigneuri som opførte sig slik, ogsaa de virke
lige de store prinserne. De hadde i denne avskyelige
krig faat en besynderlig smak for blod. Hvad skal man si
nåar man ser en Jean de Ligny av huset Luxembourg tvinge
sin nevø, greven av St. Pol, en gut paa 15 aar til at massakrere
folk som flygtet? De behandlet sine forældre som sine fien
der for sikkerhets skyld være fiende med forældre og slegt
ninge, het det. Det var en tid da det saa ut som der ikke
mere fandtes fædre og brødre. Greven av Harcour holdt
sin far som fange hele livet. Giftmord var meget almindelig
mellem adelige egtefæller, og de var ofte forbundet med
næsten pervers grusomhet. Saaledes tvang Sire de Giac sin
kone til at drikke gift, derpaa satte han hende bak paa sin
hest og red med hende mange mil, hvorpaa han øvet sin utugt
mot hende i hendes døende tilstand. Hertugen av Bretagne
lot sin bror suite ihjel forbipasserende hørte hans klage
rop om brød. Grev Adolphe de Gueldre rev sin gamle fars
seng istykker en kveld i januar, drev ham barbent i sncen
268
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
