Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Gilles de Rais - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gilles de Rais.
fem mil og veltet ham derpaa ned i en grøft, idet han sa at
iadermord (le parricide) var skik og bruk i hans familie.»
I en saa forvorpen og moralsk opløst tid som denne er
Gilles de Rais forbrydelser næsten tænkelige, allikevel slog de
verden seiv hans adelige standsfæller med forfærdelse,
da den offentlige anklage blev kjendt. Deres egne forbrydelser
var jo præget av et tilbakefald til en forhistorisk naturtilstands
raahet. Hans mindet om de ekscesser av følelseslivets bedærvet
het som er en høi kulturs sygdom og som i sine forskjellige
avskygninger avstedkommer dens opløsning og fald. Saasom
han stod saa langt over gjennemsnittet av sin tids adelsmænd,
blev hans forbrydelser av en anden karakter end deres, men
de er like tidsbundne. Krafft-Ebing har behandlet ham i
sin bok «Psychopathia sexualis»; men behandlingen viser
at doktoren intet dypere kjendskap har hat til hvad han
skriver om, og det har liten eller ingen værdi seiv om det
vistnok efter videnskabelig metode er ordnet i rubrikker og
krydret med sensualisme. Likeledes har en tysk nerve
læge saavidt jeg vet Eulenburg skrevet en lang avhandling
om «fænomenet». Naar Eulenburg her uomstøtelig beviser
at Gilles de Rais «ein Geistesgestörter war», saa er jo dette
ikke andet end en av de om alting brukelige horrible viden
skabelige godtkjøpsfraser. Hele den tid var jo aandsforrykt
likesaa sikkert som vor av videnskapen oplyste tid er ja
hvad pokker er den egentlig’?
Det er vistnok saa at en av grundene hvorfor Gilles
trak sig tilbake fra hoffet, var at han der traf sin kone som
han længst hadde sendt fra sig og ikke mere vilde leve med,
ogsaa den ting at hoffets fornemme prostituerte damer,
som voldsomt efterstræbte ham, kun vakte hans avsky.
Gilles var Bretagner, han hadde trods alt sin races kjølige
fornemhet, og hvor meget han end var fransk national,
saa maa disse skravlende og huiende gascognere der førte
krigen for kongen, og som oversvømmet Frankrike og
gjorde franskmænd av andre racer avhængige av dette sydens
halvitalienske element, ha virket ulidelig paa ham. Som
eksempel den forfærdelige bandit gascogneren La Hire. Den
er neppe rigtig Vallet de Viriville’s beskyldning at Gilles
skulde ha forraadt Jeanne d’Arc. Det er neppe heller rigtig
hvad Brandes meddeler at han stadig fulgte hende som
269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
