Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: En forsømt social opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En forsømt social opgave
ganske nøkternt set? En gammel ærværdig forretning brændte,
og den daværende chef mente det var bedst at bygge de nye
lokaler paa en nabotomt, og saa gav han, hvad vi nu anser
for upaakrævet, den gamle bedrift sit nye navn. Lokalerne
blev efter sin tids fordringer udmerkede, og han gav by
markerne som donation, den største donation der nogensinde
er git i Norge og som til alle tider vilde sikret byen frie ut
viklingsmuligheter. Kristian den IV kan da ikke for at byen
har sølet bort donationen og beholdt navnet, seiv efteråt
byens oprindelige ramme var saa helt sprængt. Jeg holder paa at
vi skal ta det gamle Oslonavn igjen, helst i 1924, og mange
bra Kristianiafolk er av samme mening. Det vilde ogsaa være
av stor betydning til festdagen at faa knyttet brageløftet med
raadhuset og reguleringen. Men likesaa viglig er at benytte
denne anledning til at søke gi vore offentlige fester et bre
dere socialt grundlag med andre ord benytte anledningen
til at gjøre et socialt reformarbeide. Man har pekt paa at
vi kan vente med festen til 1948. Det er mulig at enkelte
sociale reformer vilde kunne utsættes saavidt længe, men so
cialiseringen og gjenreisningen av vore offentlige fester bør paa
begyndes snarest. Det nuværende borgerskap har nemlig i
motsætning til det gamle hat en tilbøielighet til at isolere sig.
Karakteristisk er i saa henseende hvad «Socialdemokraten»
skrev om sidste karneval og maskeradefest her i byen, denne
fest som i andre lande er folkelig og social og som bringer
samfundsklasserne sammen. «Det er ikke let at se hvad
en karnevalsnat koster Kristiania borgerskap i rene penger,
men det er ikke vanskelig at si, hvad det i disse dage
vinder paa den i foragt og forhaabentlig i had.» Vi er altsaa
kommet dit at folket føler sig utelukket fra den folkeligste
av alle fester. Maskeraden indstiftedes i virkeligheten av det
franske kongehus. Helt fra det 14de aarh. møttes den franske
konge paa Hotel de Ville med sine parisere til de mest utvungne
løier. At kongehuset aldrig forsømte at delta i disse utvungne
og kaate folkefester, markerer blandt saa meget andet
det gamle franske kongedømmes utpræget folkelig karak
ter. Det var i virkeligheten antiaristokratisk og hadde seiv
under Ludvig XIV ingen tendens til at isolere sig, eller bli
fjernt reservert. Det franske hofhold stod saaledes aapen for
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
