Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: En forsømt social opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett
folket. Den franske konges slot var Frankrikes hus
alle franskmænd kunde der være gjester og bevertes. Derfor
hadde en stor stalsmand som Colbert ingen betænkelighet
ved at ofre de store summer som Versailles krævet. Det
stod aapent for alle franske mænd. Først østerrikerinden Maria
Antoinette lukket Versailles for folket, og hun begyndte med
at leve sit private og intime liv, hvad som var imot det
gamle kongedømmes idé. Enevoldstiden hos os førte
ogsaa maskeradens folkefornøielse til Norden, og fader Hol
berg var opmerksom paa disse festers demokratiske og so
ciale karakter. Han kaldte dem «en sær og artig invention.
Foruden at de forfrisker tungsindige mennesker forestiller de
menneskene i den naturlige lighed, hvorunder de vare i be
gyndeisen, før hovmod tog overhaand, og et menneske holdt
sig for god til at omgaaes med et andet. Ti saa længe maske
raden varer, er tjeneren lige god som herren».
For mig er netop den folkelige del av jubilæumsfesten
den vigtigste, og det burde vel engang gjøres nogen forsøk
paa at faa gienreist litt av de gamles festlighet. Hvis borger
skapet engang kunde være verter for hele byen, lave fest
med gratis øl og bevertning, hvis vi en dag kunde komme
sammen allesammen til dans paa byens torve, saa var dette
virkelig en forsømt social opgave, som det har en viss be
tydning at ta op og arbeide frem under nye forhold. Det
skulde være en meget alvorlig opgave. Advokat Hieronymus
Heyerdahl gav imidlertid i «Aftenposten» uttryk for den mang
lende forstaaelse for denne side av festen. Han sa man
maatte ikke ta den del av programmet alvorlig. Dette var
noksaa bittert at høre især da fra en mand som i et
spørsmaal som dette ser saa liberalt paa alkoholen, at han ved
dens hjælp vil bygge alle landets jernbaner. Jeg har da
intet andet at gjøre i denne store og vigtige sak end at haabe
paa ungdommen, at den vil forståa at her ligger en forsømt
social opgave. Vort gamle samfund hadde sine fester med
helgens sterke livsmagt over sig. Under hverdagen levet
individet en brøkdel av liv, i festen samlet ætten, bygden,
samfundet sig til en helhetsstyrke, og virket som samlet per
sonlighet. Denne tilværelse var det virkelige livs, sandere
end hverdagens, fordi den var rikere. Og under festen vokset
mennesket, kræfterne potensertes, man følte sig skapende.
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
