Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Firmin Roz: Tendenser i vore dages franske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Firmin Roz.
dreininger til det samme punkt; kanske begynder det som en
gang var, med lange mellemrum atter at være. Omstændig
heterne maa lænke sig sammen efter nødvendige love for at
sikre skjæbnens fuldbyrdelse. Persephone forsvinder og gjen
opstaar i al evighet.» Gjennem dette symbol skimter vi
bokens filosofi, og den diskrete og hemmelighetsfulde kjær
lighetshistorie som er romanens fabel, er gjennemtrængt og
forklaret av den samme symbolisme.
Om en slik kjærlighet kan man allerede si hvad for
fatteren sier om hovedpersonerne i sit følgende bind: «Der er
sjæle som ligner vidunderlig klare og straalende gyldne lamper.
Men over dem har man kastet et tredobbelt slør; verden for
nemmer kun et svakt gjenskin: den ophøiede sjælero som
traadte dem i lykkens sted.» Historien om to slike sjæle er
det Madame Tinayre fortæller os i Les Lampes voilées,
et litet bind som indeholder to fortællinger. Man har det
indtryk at forfatteren her bevæger sig i en verden hvor hun
endnu ikke føler sig helt hjemme; men fortællingerne inter
esserer os allikevel levende, som varsel, som symptom paa
noget nyt som er igjære. *
Vi har i de sidste tyve aar i vor litteratur oplevet en
sand eksplosion av kvindelig romantik, fuld av følelse og
lidenskapens lyrik; Marcelle Tinayre har i denne retning
skrevet mesterverker, samtidig som hun ved arten av sin
aand og sin kunst fortsætter den reneste franske tradition,
hvis mest fremtrædende træk er likevegt og sundhet, maate
hold og fornuft, psykologisk sandhet og klassisk fuldkom
menhet. Hendes første roman tilfredsstillet ikke helt dette
ideal, men de to sidste bøker vidner om en vekst og för
nyelse som knytter hende til den utvikling vi her har an
tydet.
Den analytiske roman kom paa moden gjennem Paul
Bourget, hvis store og berettigede sukces fremkaldte næsten
altfor mange efterlignere ; nu er der indtraadte en reaktion,
ikke saa at forståa at den psykologiske roman i det hele skulde
forsvinde fra vor litteratur ; dertil er den altfor rotfæstet i vor
tradition likefra L’Astrée og Princesse de Cléves
gjennem tre hundrede aar. Men den skifter form gjen
nem tiderne, og en av disse forandringer, den sidste, oplever
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
