Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Firmin Roz: Tendenser i vore dages franske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tendenser i vore dages franske roman.
vi i Marcel Prousts romaner; den første Du coté de chez
Swan kom før krigen (1913) og fulgtes ifjor av A I’Ombre
desjeunes filles en fleur. Forskjellen mellem denne
og den gamle form av den psykologiske roman er, at den
nye er mere syntetisk end analytisk; den gamle roman an
vendte anatomiens metoder paa aandslivet. Den psykologiske
romanforfatter mente at dissekere sjælen, følelserne, liden
skaperne.
I Marcel Prousts to romaner møter vi en mand som alt
har naadd den modne alder og som gjenfinder sin barndoms
og sin ungdoms fornemmelser; derved vækkes mindet om
de omgivelser hvori hans liv henrandt, en hel verden av
billeder, hvorved han gjenskaper personerne og deres svundne
liv; hans erfaring og modnere kultur hjælper ham til at lære
sig seiv bedre at kjende og gjør ham mere klartskuende paa
livet; det er et konstruktivt og syntetisk arbeide, som om
kring de to romaners hovedperson, gjenopvækker de svundne
aar og paa en gang kaster lys baade over hans nutid og hans
fortid. Marcel Prousts bøker lider ellers av overlæsselse, alt
for minutiøse detaljer, altfor opstykket stof, og hans stil er
floket og vanskelig. Man har, ikke uten grund, sammenlignet
ham med George Meredith, de kræver begge for megen an
strengelse av læseren, mere arbeide end de fleste av dem kan
eller vil præstere.
Mindre steil og lettere tilgjængelig end Proust er Jacques
Chardonne, som eliers gaar i samme retning. En helt ny vei
har her aapnet sig, en vei som iøvrig alt var banet gjennem
arbeider som Le Discipleav Paul Bourget, La Porte
étroite av André Gide, La Vie secréte av Edouard
Estaunié, altsammen romaner hvor psykologien tjente en
konstruktiv eller moralsk tendens, for ikke at tale om den
store roman-cyklus Jean Cristophe, Romain Rollands
berømte arbeide som ogsaa er vel kjendt i Norge.
Som en reaktion mot den psykologiske romans over
drivelser kan man kanske ogsaa opfatte den nye fantasi- og
helteroman som nu oplever en virkelig renæssanse og slukes
med en begjærlighet som i Alexandre Dumas’ dage. Det
var uundgaaelig. Den krise vi har gjennemgaat og som
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
