Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Firmin Roz: Tendenser i vore dages franske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 - Samtiden. 1922
Tendenser i vore dages franske roman.
er væsentlig subjektiv. De nye forfattere kræver i saa
henseende mere, er mere objektive. Claude Farrére f. eks.,
han er ikke den sprogets trollmand som Loti, men han viser
os hvad han har set, med større nøiagtighet og præcision,
mere indgaaende og nærmer sig ved sin sans for dokumen
tation til realismen. Naar man læser hans romaner Les
Civilisés, La Bataille, opdager man umiddelbart
forskjellen mellem ham og Loti, paa den ene side en
fantasifuld, men nøiagtig iagttager, paa den anden side en
magiker, utstyret med en skjælvende følsomhet og en sjelden
evne til at gi den et direkte uttryk.
Vört rike i Nord-Afrika har aapnet et nyt felt for vore
romanforfatteres fantasi; snart indskrænker de sig til at be
skrive landet, dets landskaper og dets seder, snart fører de
os ind i den indviklede proces hvorved der fødes en ny na
tionalitet (algererne), snart fremkalder de for os det vilde
og primitive liv hos de gamle afrikanske folkeslag, eller de
arabiske høvdingers og fyrstefamiliers ridderlige noblesse,
deres trofaste fastholden ved de gamle, fromhetens og ærens
traditioner. I denne forbindelse vil jeg minde om Louis
Bernards «Afrikanske cyklus», hvis første episode Le
Sang des Races netop er utkommen i en ny utgave og
som er et av den moderne romans hovedverker; ypperlige
prøver paa «le roman des races» er ogsaa Jeröme og
Jean Tharauds: La Fete arabe og Marrakech ou les
Seigneurs de I’Atlas.
I alle disse verker gjenfinder vi den samme sympati for
de indfødte, den samme dype forstaaelse av deres sjæl, i for
bindelse med en levende følelse for de maleriske omgivelser.
Charles Géniaux som hadde forberedt sig ved langvarige
ophold i Afrika i intim omgang med fornemme musel
men, gir os et levende billede fra de islamitiske kvinders
indelukkede liv, et digt om kjærlighet og melankoli. En
aften i et arabisk palads bød han en ung indfødt pike sin
arm, og hun sa til ham: «Jeg har læst næsten alle de ro
maner som er viet studiet av muhammedanske forhold, og det
har overbevist mig at ingen av disse forfatlere har hat lei
lighet til at komme os nær. Forsøk nu De at si sandheten
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
