Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Landquist: Alexander Kiellands brev till August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Landquist.
Tak. Jeg ventede ogsaa halvt om halvt et Ord fra Dem,
idet jeg tænkte, Meningen med tre Exemplarer var, at jeg
skulde overrække de to til nogen i Paris; er det saa?
eller kan jeg disponere over alle tre? Det er nemlig for
mig, der lader mig mine Friexemplarer betale af Forlæggeren,
for mig er en saadan Rundhaandethed kolossal og übe
gribelig. Som ringe Gjengave sender jeg Dem «Sne» i et
noget medtaget Exemplar; men jeg har ikke andet; og De
blir naturligvis bare galere i Hovedet, nåar De ser, at jeg
fremdeles forkjæler de Satans Fruentimmerne. Men vi er
saa forskjellige ikke saa meget i det Grundstof, hvoraf
vore Karakterer ere dannede, der er vi tvertimod meget
lige hinanden. Men alt, hvad der har mødt os fra vi slog
Øinene op i denne Verden, har været saa ganske forskjelligt;
vort Liv, vor Skjæbne, vor Plads mellem Mænd og vor Van
dring blandt Fruentimmerne alt er saa forskjelligt som
muligt. Derfor griber De mig dybest i Skildringen af Gutte
dagene, før Livet endnu har taget Grundstoffet saa stærkt
under Behandling; medens jeg senere i Studenterskildringen
var ganske kold og følte hele Afstanden mellem svensk og
norsk. Der er nemlig det ved Deres senere Bøger, at da Dp
med Vilje forsmaar det kunstneriske ved selve Fremstillingen,
bliver der ikke nok tilbage for den Læser, der er aldeles
ukjendt med Skildringens ydre Apparater. Examensvæsen
og hele det svenske Væsen med Adel och Nationer os.v. —;
den, som mangler Maalene, forstaar ikke hvor dybe Neder
lagene er, eller hvor opmuntrende Sejeren; nåar ikke selve
Fremstillingen giver den Understrøm, der bevæger Læseren
op og ned, bliver Reisen en Reisebeskrivelse og ikke et Stykke
bølgende Liv levet sammen med den, der gaar foran og
fortæller. Men da jeg kom fra Jäsningstiden over i Giftas 11,
følte jeg Livet igjen, et intenst og stolt Had, som vederkvæ
gede mig og muntrede mig op. De kjender godt nok mig
og min Metode til at vide, at jeg ikke sætter megen Pris paa
Deres Noveller som saadanne; men Understrømmen dette
velsignede Raseri uden Tvivl eller Skaansel, saa aarvaagent
og snedigt i sin Forfølgelse, det griber mig saaledes, at jeg
formeligt misunder Dem og sørger over, at jeg umuligt kan
være enig med Dem. Men Livet har i den Grad forkjælet
mig, at jeg har faaet Tid til at omforme min Gnist af det
430
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
