Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tysk kunst i nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
vægelsen sig møbelproduktionen, men snart grep den videre
om sig: porselæn, keramik og glas, tekstilier, broderier og
kniplinger, pynt og mode, tapeter og bøker, alt blev tat med;
der dannet sig kunstnerforbund som gjorde anvendt kunst i
alle former til sit arbeidsfelt, det første var «Munchener
Werkstätten fur Kunst und Handwerk», og rundt omkring
i landet opstod en glædelig veddekamp. Den som har levet
med og iagttat denne utvikling fra dens begyndelse og i hele
dens bredde, tør nok nåar han nu ser tilbake, si at den ut
løste og satte i bevægelse en sjelden fylde av talent og kunst
nerisk daadskraft. Der blev eksperimentert meget; meget
mislykkedes, meget lykkedes kun halvt; men tilslut maatte
dog alt noget til advarsel, andet til veivisning tjene frem
skridtet; stadig skarpere blev den kunstneriske teknik disci
plinert, stadig renere lutredes smaken, og allerede ved begyn
delsen av det nye aarhundrede var der skapt et nyt tysk kunst
haandverk, i hvis produkter man vistnok endnu kunde skjelne
mellem de forskjellige kunstcentrers og de enkelte kunstne
riske personligheters eiendommeligheter, men som dog som
helhet hadde en bestemt utpræget kai akter og en ensartet
smak eller med ett ord: stil.
I 1910 var der i Grand Palais i Paris en utstilling av
moderne Munchener kunstindustri, som bestod av atten indtil
de allermindste enkeltheter indrettede rum med forskjellig
bestemmelse og saaledes paa en maate fremstillet en stor og
fornem privatbolig. Det blev en stor succes, og den maate
den virket paa, var forsaavidt værd at lægge merke til,
som der i den franske dags- og fagpresse blev uttalt frygt for
at det nye tyske kunsthaandverk kunde komme til at avkaste
«den franske smaks monopol». Planen om en kunstindu
striel verdensutstilling i Paris var dengang oppe, men støtte
paa betænkeligheter, fordi det franske kunsthaandverk i sin
nuværende forfatning neppe vilde kunne opta konkurransen
med det tyske. Ved krigen faldt denne plan bort, og først
nu er den atter gjenoptat, og det viser sig da at diskussionen
endnu staar omtrent paa det samme punkt som i 1910. Fra
den ene side blir det gjort gjældende at den tyske konkur
ranse er for farlig og derfor maa holdes borte; fra den anden at
en kunstindustriel utstilling uten Tyskland vilde være en me
ningslöshet. Vi faar da se hvad man bestemmer sig til.
438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
