Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tysk kunst i nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
Den periode som tilnærmelsesvis begrænses ved aarene
1870 og 1890, betegner lavpunktet i den europæiske arkitek
turs historie. Det var som om den arkitektoniske evne som
var oplagret og utviklet paa det rikeste, paa en elieranden maate
var gaat tapt, hjælpeløsheten likeoverfor rumutformningens
opgaver var saa paafaldende at den bent ut syntes at tyde
paa en sykelighetiden europæiske aand. Naar krisen i Tyskland
optraadte sterkere end andetsteds, saa hadde dette kanske sin
hovedgrund deri at der under den almindelige og hurtig
voksende velstand netop i dette tidsrum blev stillet bygge
kunsten mange betydelige opgaver, hvorved dens avmagt paa
det grusomste avsløret sig. Men dertil kom ogsaa den om
stændighet, at de tyske arkitekter, skjønt de ikke var opgaven
voksen, dog bevarte en stræben efter kunstnerisk holdning eller
rettere sagt, efter kunstnerisk skin; de laante uten dypere tileg
nelse av traditionens rike formskat og anvendte laanene uorga
nisk, og derved opstod et pinlig misforhold mellem dereskunstne
riske prætension og egte kunstnerisk ydelse. Der gives jo ikke en
europæisk by som ikke har lidt under denne periodes byggesyn
der og desværre endnu lider under dem. Da fornyelsesprocessen
begyndte, saa arkitekterne sig tvunget til ganske elementært paa
nyt at gjøre sig rede for problemer som förtiden hadde
gjennemtænkt grundig og løst paa den mest glimrende maate.
Da den store utrensning i kunsthaandverket begyndte,
maatte den ganske naturlig snart naa frem til det arkitekto
niske, og förnyelsen av arkitekturen har derfor i mangt og
meget gaat haand i haand med den kunstindustrielle bevæ
gelse. Betegnende er det at en hel række av kunstnere, som
Peter Behrens, Richard Riemerschmied, Bruno Paul, Schultze-
Naumburg er kommet til arkitekturen fra maleriet over kunst
haandverket; arkitekterne stræbte efter at samle hele husets
utstyr i sin haand ; og ved siden derav dannet der sig en ny
profession «die Innenarchitekten». Følgen av denne förening
med kunsthaandverket gjorde sig i længere tid gjældende paa
det tyske landhus ved en viss kunstindustriel karakter, idet
bygningerne ofte blev formet, mindre ut fra arkitektoniske
forestillinger end fra hensyn til materiale og utsmykning. Netop
landhuset tilførte i denne den økonomiske høikonjunkturs tids
alder arkitekterne talrike og interessante opgaver. Ogsaa paa
dette omraade virket engelske indflydelser; den ypperlig gjen-
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
