Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tysk kunst i nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysk kunst i nutiden.
hadde næsten uten undtagelse gaat gjennem impressionis
mens skole, men med merkelig enstemmighet vendte alle
originale talenter inden denne ungdom sig fra, eller rettere
sagt, mot impressionismen; den nye bevægelse optraadte like
fra begyndeisen som en skarp, ja liketil lidenskabelig reak
tion mot impressionismen. Den epoke nærmet sig da den
borgerlige kulturs skjæbne skulde træde ind i sin kritiske fase.
Den nye generation var üborgerlig og revolutionær. For den
stod impressionismen som den synkende bourgeoiskulturs
trætte alderdomsprodukt, en jammerlig øienluksus for en liten
kreds av forvænte kjendere og liebhabere; den følte sterkt
det mekaniske i impressionismens naturalisme som kun av
følte fænomenernes overflate, mens den stod uforstaaende og
avvisende likeoverfor de sjælelige og aandelige værdier; den
følte sig frastøtt av dens indre lovløshet, av alle disse natur
utsnit som malerne saalænge dreiet og vendte paa til de til
slut avgav etslags billedvirkning ; impressionismen kom ikke
længere end til det tilfældige, det utvortes, det uvæsentlige,
og alt hvad den tyrannisk hadde undertrykt, det brøt nu
frem ganske eksplosivt: fantasi, følelse, trang til sjælelig med
delelse. Den ekspressionistiske generation levet under et sterkt
psykisk tryk, den følte den europæiske kulturforfatnings utaa
lelighet; anelsen om kommende katastrofer gjæret i den; re
volutionen traadle tidligere ind i kunsten end i livet. Det gamle i
kunsten var utbrukt, der skulde og maatte bli noget nyt, det
var ekspressionisternes krigsrop. Det utbrukte gamle det
var naturalismens «avmaling», idet hele naturefterligningens
princip som var blit kanonisert av renæssansen og først var
blit rokket av Goethe og den tyske romantik; nu skulde det
for bestandig være ute med den. Enhver som fortjener nav
net av kunstner, maa helt ut være nydanner, skaper ut fra
sit eget; hans opgave er ene og alene at fremstille sit eget
forestillingsliv; likeoverfor naturen har han ingen forpligtelse;
han kan skalte og valte med dens former og fænomener som
han seiv finder for godt.
Altsaa en ny romantik, om man saa vil. Men ingen
borgerlig romantik som det nittende aarhundredes, og aller
mindst en familieromantik til husbehov. Snarere en revolu
tionær romantik; den drømmer ikke om den blåa blomst,
vandrer ikke om i eventyrets verden, sværmer ikke for en
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
