Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tysk kunst i nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
former og vil opnaa sine virkninger udelukkende ut fra disse
formers plastiske værdier og fra bevægelsesmotiverne. Disse
bestræbelser bevæger sig mellem eksperiment og bluff; deres
mest begavede repræsentant er tysk-østerrikeren De Fiori.
Jeg kommer nu til den mest problematiske del av min
opgave idet jeg gaar over til at skissere et billede av nu
tidens tyske maleri. Hvis her skulde være tale om nogen
slags fuldstændighet, maatte man foreta en hel række tver
snit; man maatte forfølge utviklingen i de ledende tyske
kunstbyer, man maatte gjøre rede for den impressionistiske
gruppe, hvor betydelige kunstnere som Liebermann, Corinth,
Slevoigt befmder sig; man maatte undersøke paavirkninger
fra de ældre mestre, blandt hvem Max Klinger nylig er av
gaat ved døden som den sidste; man kunde heller ikke und
late at mindes den tyske kunsts patriark, den nu 85-aarige
Hans Thoma, hvem en netop nu foranstaltet stor utstilling
har sikret plads som en av de europæiske stormestre i perio
den 1870—90.
Men dette vilde føre for langt; jeg indskrænker mig til
at behandle den kunstretning som nu utøver den sterkeste
tiltrækningskraft paa malerne og som, naar det kommer
til stykket, bestemmer det nuværende tyske maleris fysionomi,
ekspressionismen. Og seiv her maa jeg gaa ganske summa
risk tilverks; ti ordet ekspressionisme dækker begavelser av
meget forskjellig art og bestræbelser av forskjellig karakter
og oprindelse. Vestlige, østlige og nordiske indflydelser spiller
ind ved ekspressionismens tilblivelse og utvikling; men det
som tilslut har utviklet sig av disse virkninger og motvirk
ninger, er dog en företeelse med et ganske eget præg.
Omkring 1900 var impressionismens seier i det tyske ma
leri en fuldbyrdet kjendsgjerning, men allerede dengang opstod
en ny bevægelse: den ekspressionistiske bølge gav sig tilkjende;
den reiste sig paa alle kanter, men det vigtigste utgangspunkt
dannet kunstnerforeningen «B rii eke» i Dresden, hvortil
hørte Max Pechstein, Erich Heckel, E. L. Kirchner, Karl
Schmidt-Rottluff; de er alle blit førere for ekspressionismen.
Det var generationen av 1880-aarene som fremtraadte. De
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
