Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tysk kunst i nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
stykke ekspressionismen paa det kunstneriske omraade dan
ner til den politiske revolution i Tyskland: ogsaa den er en
revolution som er uttømt i den revolutionære stemning uten
at bringe en skapervilje mot frugtbare nye maal for dagen.
Den skrankeløse subjektivitet som ekspressionismen pro
klamerer, holder paa at utarte til anarki; det er den klippe
den truer med at strande paa. Goethe har engang fremhæ
vet, at i kunsten er det kun de virkelig store begavelser som
har ret til at utdanne sig til individualitet; og det er en dyp
sandhet. Men ekspressionismens lærdomme utfordrer ogsaa
de beskednere talenter til at optræde som trodsige, sjælelig dypt
bevægede, dæmoniske personligheter. Det er saa let at anta
den revolutionære holdning og gebærde; det er saa bekvemt
at springe omkring med naturens former og fænomener og
gi det ut for sjælelig nødvendighet. Frihet uten forpligtelse
er kun en hui nøtt. Talent og imitation, egte lidenskap og
bluff er ikke til at skjelne, og ekspressionisme blir til en op
skrift, efter hvilken seiv den fredsommeligste filister kan fri
sere sine billeder revolutionært ekstatisk. Blandt de aller
yngste findes der mange malere som simpelthen negter at
maleri har nogetsomhelst forhold til naturen, og som stræber
efter at uttrykke sine «følelser» udelukkende ved farvede
hieroglyfer.
Saaledes ser da den som ut fra dens virksomhet upar
tisk søker at danne sig en forestilling om ekspressionismens
livslov og ydelse, sig stillet mellem foruroligende motsætnin
ger. Som aandsfænomen og kultursymptom er den forstaae
lig og betydningsfuld. De kunstprincipper den bekjender sig
til, er i hovedpunkterne uangripelige, og det maa regnes den
til ikke ringe fortjeneste at den atter har sat kunstnerens, av
rationalismen miskjendte; frie skapende kraft i bevægelse, at
den har gjengit kunsten dens kald som en formidler av aan
delige og sjælelige værdier. Heller ikke lar det sig negte at et
stort antal eiendommelige og kraftige talenter har utfoldet sig
paa dens jordbund. Men ekspressionisternes kunstverker er
og blir for en stor del problematiske. Det kan være at de
yngre, hvis livsrytme mere slåar i takt med ekspressionismen,
ikke føler dette; hvad mine betænkeligheter især gaar ut paa,
vil jeg forsøke paa i korthet at gjøre rede for. Man gjør
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
