Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Hjalmar Söderberg - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Söderberg.
lyrikken at svensk digtning til alle tider har ydet sit ypperste.
Men den svenske lyrik er trods sin storhet og rigdom sterkt
traditionsbunden, dens billedverden er den dag i dag klassik
præget, og det laa den fjernt at skape hvad man kunde kalde
en realistisk poesi, som Nils Collett Vogt har gjort herhjemme.
Mens den realistiske problemdigtning vedblev at holde sig i
Norge ved siden av nittiaarenes nyromantik, og det slik at
den sidste retning kom til at staa blek mot realisternes heftige
kampaar, og mens den efterfolgende digtning blev sterkt
realistisk farvet i sin menneskeskildring, seiv om livssynet
skiftet, brøt nittiaarenes svenske digtning helt og holdent, be
visst og under fanfarer med realismen og overvandt den
næsten uten kamp. Verner von Heidenstam og Oscar Levertin
reiste i sine stridsskrifter «Renaissans» og «Pepitas bröllop»
kampen mot alle litterære doktriner og mot den mørke pessi
mistiske skildring, og hævdet livsglæden og den enkelte dig
ters individuelle frihet til at vælge sine emner hvor og hvor
ledes han vil ; fantasien var digterens største gave. Byen
hadde været den realistiske digters verden, egteskapet hans
problem. Med nyromantikken dukket fjernt op orientens
eventyrlande og nær det store svenske landskap. Selma La
gerlöff, Fröding, Heidenstam og Karlfeldt, alle henter de sine
emner enten fra fjerne lande eller fra landsbygden. Byen
blir tom og forlatt.
Det gråa, grublende problemslitende mørksyn paa livet
blev avløst av det fantasifnlde, det følsomme og den æstetiske
idealismes forkyndelse. Mystikken griper dem, Strindberg helt,
Fröding delvis, Selma Lagerlöf hengir sig mere og mere til
en moralsk romantisk legendedigtning. Mens saa meget
nittiaarenes norske romantik er blekt og livsfjernt, er der fro
dighet og rødt blod i den svenske. Og mens realismen og
problemdigtningen fortsættes i ændret form i Norge, i Hei
bergs dramaer, i Nils Collett Vogts digte, i Nils Kjærs epistler,
i Bojers og Egges romaner, er realismens spor som utslettet
i Sverige.
Bare én mand er blit igjen i byen og i realismen, en
mand som omfatter 80-aarene med hengivenhet og troskap,
bevarer deres livssyn som sit eget, kjender intet hverken til
den nye livsglæde eller den nye stormende fantasidigtning
og forblir uendelig fjern fra al mystisk. Det er Hjalmar Sö-
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
