Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Schjelderup.
fien skal derfor ikke bare gi en teori for verden og livet,
men ogsaa skape grundlaget for den praktiske livskunst.
Saa er da filosofien hverken videnskap eller kunst eller
religion, men en selvstændig aandsmagt av ganske særegen
karakter. Med videnskapen deler den übundetheten av al
autoritet, den hensynsløst fri sandbetssøken. Med religi
onen deler den sin rettethet paa tilværelsens og livets sidste
og høieste spørsmaal og sin forankring i personlige, i dype
ste forstand mystiske oplevelser og erfaringer. Med kunsten
deler den intuitionen og stræbenen efter at omspænde hele
virkeligheten med ett blik.
Filosofien er det frit tænkende og forskende menneskes
intellektuelle totalreaktion overfor tilværelsen. Den er en
omsætning i begreper av den maate, hvorpaa mennesket op
lever sin sammenhæng med tilværelsen som helhet.
Forsøket paa stadig at anlægge et almindelig syns
punkt er det derfor som særkjender filosofen. I sin verdens
anskuelse søker han det almindelige, grundlæggende
synspunkt for den teoretiske betragtning av verden, i sin
livsanskuelse søker han et sidste almindelig synspunkt
for sin praktiske stilling i livet.
Og behovet efter et saadant filosofisk stade, ut fra hvilket
det er mulig at danne et totalbillede av virkeligheten, av dens
væsen og love, et totalbillede, som kan bringe orden og en
het i enkeltfænomenernes forvirrende mangfoldighet, og en
livsopfatning som gir vort liv sammenhæng, betydning og
mening dette behov er dypt rotfestet i det tænkende men
neske. «Un animal philosophique» er med rette mennesket
blit kaldt.
Det filosofiske behov kan like saa litt utryddes som det
religiøse. Vi er nu engang tænkende væsener, og vi kan ikke
undlate at søke at komme til tænkende klarhet over os seiv,
over den verden vi lever i, over de idealer vi lever paa.
Der er ingen grund til at tro, at den egentlige filosofis
tid skulde være forbi. Jeg kan ikke slutte mig til den
nøkternhetsbevægelse, som vil forby mennesket forskningen
efter de høieste og sidste ting og avspise det filosofiske behov
med enkeltvidenskabelige surrogater hvad enten det nu
er naturvidenskap eller psykologi. Seiv om filosofien ikke
gir objektivt-videnskabelige billeder av verden og livet, saa er
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
