Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens væsen.
der allikevel sandhet i den, personlig sandhet, livssandhet.
Ethvert menneske, ethvert samfund, enhver tid har sit grund
orhold til tilværelsen. At bringe dette forhold til uttryk
søker kunsten paa sin vis, filosofien paa sin. Begge har de
sin berettigelse, og begge maa de gaa sammen, hvis livet skal
bli fuldt og rikt. La os ikke tænke for lavt om filosofiens
opgave. La os inspireres av Platons, Spinozas, Hegels op
høiede syn paa filosofien at den skal være en vei for
menneskeaanden til at hæve sig op over sanseverdenens skin,
dens forgjængelighet, dens motsigelser, op mot det væsentlige,
det evige, det guddommelige.
Ganske vist kan der ofte over den, som har valgt filo
sofien til sit livs opgave, komme en dyp haabløshet. Ofte
føler han det saa, at jo mer han tænker, desto mørkere synes
det at bli, desto mer gaadefuld og uforstaaelig synes tilværel
sen og livet. Men den, som engang er blit bitt av slangen,
er blit grepet av tænkningens lidenskap, han kan ikke resig
nere. Atter og atter vil han tumle med problemerne og ikke
i færdige resultater, men i selve stræbenen efter sandhet
se det som gjør ham til filosof.
Hvordan stiller sig nu imidlertid paa bakgrund av denne
opfatning av filosofien filosofi undervisningen ved
Universitetet? Om det vilde jeg gjerne tilslut si nogen
faa ord.
I filosofi i egentlig forstand gives der ved vort Universi
tet ingen eksamensundervisning. Det er naturligvis ogsaa
fuldstændig rigtig og uttryk for et helt igjennem sundt syn
paa filosofien.
Er det saa, at filosofien ikke er nogen ren videnskap,
men snarere en personlig livsytring, saa er det klart, at der
ikke kan gives nogen undervisning i den til den forbe
redende prøve. Den tanke, at hvert aar nogen hundrede
studenter skulde gaa op til eksamen i verdens- og livs
anskuelse, er ikke alene i høieste grad usmakelig, men like
frem absurd. Man kan gaa op til eksamen i kinetisk gas
teori eller relativitetsteori, men man gaar ikke op til eksamen
i idealisme eller materialisme.
Forsaavidt skulde det da synes fuldstændig i sin orden,
at Universitetet ikke gir nogen eksamensundervisning i egent
lig filosofi, men isteden holder sig til de fagdiscipliner, som
491
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
