Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Schjelderup: Filosofiens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Schjelderup.
danner den mest umiddelbare foru t sæt ning for en frugt
bar behandling av de filosofiske problemer, nemlig psyko
logi, logik og filosofiens historie. Her har vi at
gjøre med virkelige videnskaper, som der kan undervises i
paa lignende maate som i alle andre videnskaper. Man kan
ikke lægge op et bestemt pensum i verdens- og livsanskuelse,
men vel et bestemt pensum i psykologi, logik og filosofi
historie.
Allikevel er der mange, som føler sig litet tilfreds med
den nuværende ordning. Med store forventninger begynder
de kanske paa sit studium av filosofien. Istedenfor den ven
tede orientering over de høieste verdens- og livsspørsmaal,
lærer de imidlertid at kjende en række enkeltvidenskaper,
som i sit væsen ikke egentlig adskiller sig fra de andre viden
skaper. De förlåter kanske eksamensbordet med karakteren
1 uten at være saa meget klokere paa filosofien i egentlig
forstand end de var, før de begyndte paa sit studium.
Er det imidlertid overhodet mulig at gjøre nogen for
andring heri, uten at forfriske filosofien og uten at opgi den
store fordel ved den nuværende ordning at der kan gives
en virkelig videnskabelig undervisning?
Ganske vist kan der ikke gives eksamensundervisning i
verdens- og livsanskuelse. Men der kan meget godt gives
en orientering over selve de h o ve d p r o b 1 e m e r, som reiser
sig for enhver verdens- og livsanskuelse, og over de typiske
opfatninger, som overhodet synes mulige. Filosofien har
to sider: en som vender indad mot personlighetens dyp,
og en som vender ut ad, mot tankens almengyldighet, mot
videnskapen. Og denne videnskabelige side er det, som gjør det
mulig at gi en systematisk forberedende undervisning i
filosofi. Der er en fælles videnskabelig platform, paa hvilken
de filosofiske kampe utkjæmpes. Og op paa denne platform
kan de studerende føres gjennem rent videnskabelig under
visning. Naar filosofen tænkende søker at naa til klarhet
over tilværelsen og sin egen stilling i den, ser han sig jo stillet
overfor en ganske egenartet krtds av problemer. Hver
enkelts svar paa disse problemer er for en væsentlig del
personlig bestemt. Et objektivt svar, en opfatning, som hen-
Jeg tror det lar sig gjøre.
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
