Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: To verker om vor hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
ladestedernes opkomst skyldes trælasthandelen. Men han
tror at de som faste indretninger stammer fra 1500-tallet.
Tidligere foregik handelen «hvorsomhelst paa kysten» og
lastepladsenes tal var übegrænset. Først efter 1500 begynder
circumferensepolitikken, og som følge derav opstaar lade
stederne. Efter min mening er de meget ældre og er et led
i Sverreættens maalbevisste handelspolitik.
Ladested vil vel si et sted hvor folk «lader» eller laster
sine fartøier, en lasteplads. Slike har det selvsagt til alle
tider været i Norge, derom vidner det ældgamle Lade ved
Nidaros og gamle navn som Konghelle, Lahelle, Lastein,
Kopervik {Kauparavik, «kjøpernes vik»?) osv. Men lade
stederne blev tidlig organisert. Det er nemlig ikke rigtig,
som Bull og andre tror, at trælasthandelen i Norge var helt
fri. Traktaten med Hamburg i 1296 viser at utlændinger
for at faa lov til at utføre trælast maatte betale 1 skippund
tung vare (mel, malt o. I.). Det heter i traktaten: «Likeledes
om et fartøi tilhørende dem fra Hamburg, kommer til vort
rike låstet med tung vare, skal det i told gi et skippund mel ;
nåar det er gjort, skal det faa kjøpe tømmer og hvilketsom
helst andre ting og føre hvorhen de lyster.» Hamburg
utførte ved denne tid norsk trælast videre til England og
Flandern.
Nogen aar efter (1315—16) la Haakon V utførsels
told paa de fleste andre norske varer. Men skulde der i det
hele kunne indkræves told av utenlandske fartøier, kunde de
ikke lægge til i hver havn langs vor lange kyst. Paa den
anden side var det umulig at samle al trælasthandel i byerne.
Derfor blev der i hvert distrikt indrettet ladesteder, hvor
de fremmede fartøier fortoldet.
For Oslos omraade har jeg ingen fuldt sikre data. Bare
det at Kristiern Ils privilegiebrev av 1508 selvsagt stadfæstet
borgernes gamle krav og rettigheter; desuten vet vi at det
alt i 1465 var toldstation paa Bragernes ved Drammen. Alt i
1340 forbod kongen utlændinger som tok ind trælast i syslen
paa Follo, at seile bort uten at ha betalt told. Toldstedet
var trolig det gamle ladested Son, hvis marked blev forbudt
i 1548.
Indenfor Skiens omraade er beviserne sterkere. Skien
fik sit fribrev i 1346, det blev fornyet i 1367 og ofte senere.
642
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
