Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Meyer: Av skibsfartens historie under Verdenskrigen 1914—1918 - II (Forts.) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Meyer.
juni 1919. Denne avtale gjaldt beskjæftigelse av norske staall
og jernseilskibe utenfor sperreomraaderne.
Blandt statens foranstaltninger bør erindres opnævnelsem
ved krigsutbruddet av en Velfærdskommission, reglernie
for Riksforsikringsanstaltens fordeling av bidrag tiil
efterlatte efter sjømænd omkomne ved krigsforlis, og reglernie
for forsikring av sjømænds tøi og andre eiendelle
ombord.
Krigstilstanden førte ogsaa til regulering ved statsindgrejp
av baade indkjøp av ski be fra utlandet og sa lg a w
skibe til utlandet, noget som til sine tider har været føllt
meget haardt for rederinæringen. Likeledes til specielke
paabud for ekstra betryggelse av de ombordi
værendes liv, paabud som senere for størstedelen eir
ophævet.
Den største og vigtigste opgave som forelaa for de norskee
statmagter under krigen, var imidlertid ledelsen av landetss
stilling til spørsmaalet om krig eller fred for os. Det vair
det fundamentale spørsmaal ogsaa med henblik paa skibss
farten, idet dennes stilling vilde blit langt mere utsat utem
tilsvarende øket beskyttelse og med langt mindre indtægterr
om vi hadde deltat i den væbnede krig. Saavidt man kam
forståa, har den norske regjering under hele krigen ansett
det heldigst for Norge, alt tat i betragtning, at undgaa ind
blanding i den militære krig paa hvilkensomhelst side. Naarr
dette lykkedes for den, vil det være paa sin plads her att
nævne en av de nødvendige faktorer som i første rækkes
bidrog til dette resultat, nemlig nøitralitetsvernet tilsjøs,,
dets tilstedeværelse fra første stund, dets paapasselighet, detss
dygtighet og frygtløse indsats av liv og helbred. Det ydett
ogsaa i rikt maal kystfarten og skibsfarten til og fra landet t
mange direkte tjenester under krigen.
Jeg har i det foregaaende behandlet et par avsnit av
skibsfartens historie under Verdenskrigen, hvis art og sammen- -
hæng det var vanskelig for de fleste i krigsaarene at danne;
sig noget klart billede av, og som naturlig nok blev heitt
650
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
