Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iwan Skobka: Leo Tolstoi’s livstragedie - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
Tolstoi’s frygt for at hans forberedelser skulde bli opdaget
og hans reise forhindret av Sofja Andrejewna, gik ikke i
opfyldelse. I følge med sin ven og meningsfælle, lægen Dusjan
Petrowitsch Makowitzki forlot han uten hindringer Jasnaja
Poljana, kom over Schtschekino til Gorbatschowo og derfra
i en overfyldt tredjeklasses jernbanevogn til Koselsk.
Frygten for at bli forfulgt forsvandt efterhaanden og gav
plads for en oprigtig medlidenhet med den forlatte hustru.
Han følte dog ingen anger og tænkte ikke et øieblik paa i
ydmyghet at vende hjem igjen. Da Alexandra Lwowna nogen
dage senere spurte ham om han ikke beklaget hvad der var
hændt, hadde Tolstoi kun et avgjort nei til svar.
I et brev av 29de oktober skriver han om motivet til sin
bortreise.
«— — — Under denne spionering, lytting, denne evige
kontrol, dette utilhyllede hat mot mig, parret med hyklet
kjærlighet, — var livet ikke bare blit mig ubehagelig, men
simpelthen uutholdelig, — og tænkte nogen paa at drukne
sig, saa var det ingenlunde hende, men mig, — mig alene. —
Jeg hadde kun ett ønske: at bli kvit hende, kvit den
løgn, hykleri og ondskap som fylder hele hendes væsen.
Hendes opførsel mot mig var ikke bare uten enhver kjær
lighet, den syntes bare at ha et eneste formaal for øie,
at bringe mig til døden. —»
Da han hadde fattet den definitive uigjenkaldelige beslut
ning at gaa sin vei, skrev han til sin hustru:
28de oktober 1910. Jasnaja Poljana.
«Min avreise vil gjøre dig ondt, men jeg ber dig tro mig
at jeg ikke kunde handle anderledes. Min stilling hjemme
holdt paa at bli, ja var allerede blit uutholdelig. Bortset
fra alt andet, kan jeg ikke mere leve i slike luksuriøse for
hold, og jeg gjør hvad saa mange gamle mænd gjør, jeg
trækker mig tilbake fra det verdslige liv for at tilbringe mit
livs sidste dage i stilhet og ensomhet. Forstaa mig og reis
ikke efier ’mig, selv om du erfarer Hvor jeg er. Det vilde
kun gjøre alting værre uten at rokke min beslutning. |
34 Ilwan Skobka,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
