Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iwan Skobka: Leo Tolstoi’s livstragedie - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg takker dig for de 48 aar du redelig har levet med
mig og ber dig om tilgivelse for alt hvad jeg har syndet imot
dig, likesom jeg av hele mit hjerte tilgir dig alt hvad du kan
ha feilet i like overfor mig.
Jeg ønsker du kan finde dig i de forandringer som min
avreise volder uten at du for fremtiden bærer noget nag til mig.
Har du noget at meddele mig, saa si det til Sasja som
altid vil vite hvor jeg er og gi mig besked om det nødven
dige. Men hun vil ikke kunne si dig hvor jeg er, da hun
har lovet mig ikke at nævne et ord om det til noget menneske.»
For anden gang skrev Tolstoi til sin hustru under sit
ophold i Schemardino-klostret, hvor han tilbragte en dag hos
sin søster, nonnen Marie.
Den 31 oktober 1910. (Schemardino).
«Vort gjensyn, for ikke at tale om min hjemkomst, er
nu blit ganske umulig. For dig vilde det det er alle
enige om være meget skadelig og for mig forfærdelig; ti
følgerne av din sykelighet, din irritabilitet og sindsoprør vilde
bare gjøre livet endnu værre for mig. Jeg ønsker dig at du
vil forsone dig med det som er skedd, at du indstiller dig
efter den nye situation og at du fremfor alt tænker paa din
sundhet.
Hvis du ikke hader mig jeg vil ikke engang tale om
kjærlighet saa maa du ialfald i nogen grad kunne sætte
dig i mit sted. Og hvis du gjør det, saa vil du ikke længere
helt fordømme mig, men søke at hjælpe mig til ro, til mulig
het av en menneskelig tilværelse, hjælpe mig ved at over
vinde dig selv, og da vil du heller ikke ønske min til
bakekomst. Din nuværende stemning, dine selvmordsforsøk
beviser jo kun at du har mistet enhver selvbeherskelse. At
frelse alle dine nærstagende, mig og fremfor alt dig selv fra
de lidelser vi alle gjennemgaar, det kan ingen anden
end du selv.
Læg ikke al din energi paa at alt skal ske som du vil,
men paa at du bringer dig selv, din sjæl til ro, da vil
du ogsaa opnaa hvad du ønsker.
Jeg har været to døgn i Schemardino og Optina Pustynj
og reiser nu videre. Brevet avsender jeg underveis. Hvor jeg
reiser hen, sier jeg ikke; ti jeg holder en skilsmisse for nød
vendig for os begge.
Leo Tolstoi’s livstragedie. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
