- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtredivte aargang. 1923 /
40

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Iwan Skobka: Leo Tolstoi’s livstragedie - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Snart frigjør jeg mig fra mit tungsind og mine:lidelser, snart
synker jeg atter ned i dem. Intet beviser klarere, hvor fjernt
jeg er fra det jeg gjerne vilde være. Hvis mit liv virkelig
bestod i at tjene Gud, saa kunde det umulig bli forstyrret av
nogetsomhelst.»
Samme aar 4de april: «Har ikke mistet min ro, skjønt
min sjæl er sterkt bevæget; dog behersker jeg den. O Gud!
Naar jeg bare altid tænker paa min mission, ikke glemmer at
guddommen aabenbarer sig gjennem mig.»
Den Bde juni samme aar skriver han det bekjendte brev
hvori han meddeler Sofja Andrejewna om sin bortgang.
Bortgangen fandt ikke sted og brevet blev ikke avsendt —.
Tolstoi gjemte brevet i stopningen paa sin lænestol med paa
skriften: «At overgi til min hustru Sofja Andrejewna efter
min død.»
Jeg gjengir dette brev i sin helhet: «I lang tid, kjære
Sonja, har jeg lidt under misforholdet mellem mit liv og min
tro. Jeg kan ikke tvinge dere til at forandre deres levevis
og vaner. Likesaa lidt har det indtil idag lykkes mig at for
late dere; ti jeg vaaget ikke at berøve barnene, saa unge
de er, den smule indflydelse jeg kunde ha paa dem, og at
volde dere alle saa stor smerte. Men jeg kan ikke længere
leve saaledes som jeg nu har gjort i de sidste seksten aar,
snart i oprivende strid med dere, snart bukkende under for
de indflydelser jeg er vant til, og de fristelser som lurer om
kring mig. Jeg har da besluttet at gjøre hvad jeg i lang tid
har villet: at gaa min vei. For det første fordi dette
liv. med min fremskridende alder blir tyngre og tyngre for
mig, og længselen efter ensomhet vokser sig stadig sterkere
i mig. Og for det andet fordi barnene nu er blit større, min
indflydelse
ihuset er ikke længere nødvendig og dere har
allesammen vigtigere ting fore, saa dere knapt vil merke
mit fravær. .
Men hovedsaken er følgende: Som inderne trækker sig
tilbake til skogens ensomhet naar de har opnaadd sekstiaars
alderen, som enhver gammel from mand ønsker at vie de
sidste aar av sit liv til Gud og ikke at forøde dem i lek og
vaas, saaledes længes jeg som nu har fyldt de seksti, av al
min sjæls kraft efter ro og ensomhet, og om jeg end ikke
haaber paa en fuldstændig samklang, saa dog jalfald paa op-
40 Iwan Skobka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1923/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free