Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rolv Laache: Cromwell og slaget paa Marston Moor, 2den juli 1644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fulgte ham gjerne; men til andre tider og paa andre steder
var han uutholdelig; han hadde ringe forstand og var av en
raabarket, hovmodig natur, som gjorde ham mere utaalelig
dengang |kavalererne] senere var indesluttet i Colchester,
end selve beleiringen, eller nogen skjæbne som truet dem.»
I hækkene langs grøften, der skilte ven fra fiende,
hadde Rupert stillet musketerer som ytterste forpost. Deres
opgave var at yde den første motstand i tilfælde av et an.
grep, naar parlamentstropperne i spredt formation søkte at
bane sig vei over grøften. Forpostlinjen var yderligere
forsterket med en del kanoner.
lalt hadde Rupert 18—19000 mand imot parlaments
generalernes 26—27 000. |
Parlamentstroppernes felttegn var et hvitt papir eller
lommetørklæ stukket fast i hatten. Kampropet’ var det
samme som svenskernes ved Leipzig: «Gud med os.» De
kongelige kunde kjendes paa at de hverken bar halskrave
eller skjerf; til kamprop hadde Rupert valgt: «Gud og kongen»
Kampiveren var like stor hos puritanere og kavalerer.
Simeon Ash skriver: «I kan ikke forestille eder det mod og
den beslutsomhet som begge parter viste. For vi saa paa
denne kamp, hvilket utvilsomt de andre ogsaa gjorde, saaledes
at det.nu gjaldt om at tape eller vinde kransen. Og betænk,
hvilken umaadelig forskjel der var paa sindelaget: i deres armé
blomsten av alle papister i England, og i vor en samling av
just de mænd fra England og Skotland som hadde den
største avsky for papisteri og tyranni, begge parter tørstende
like meget efter at utrydde den anden. ’ Nu maatte sverde
avgjøre hvad hundrede aars politik og disput ikke hadde
formaadd.»
Opstillingen var foregaat uten synderlig forstyrrelse fra
nogen av siderne. Ved 3-tiden om eftermiddagen var der en
kanonade; men den døde snart hen. Umiddelbart efter at
de kongelige hadde avfyrt sit første kanonskud, drønnet et
tordenskrald. Det lød som et svar fra himmelen, og mange
’ Felttegnet var nødvendig saalænge arméerne ikke hadde regulære uni
former, men hvert regiment var klædt efter sin obersts smag. I en borgerkrig
hvor soldater av samme nationalitet kjæmpet med hverandre, blev felttegnet
dobbelt vigtig. Hadde man mistet felttegnet, var kampropet ofte det eneste
middel til at skjelne ven fra fiende.
266 Rolv Laache.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
