Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828—1829). Østerrike var ikke mindre fordringsfuldt: det
vilde ha Walachiet til Dumbovitza!, dele av Moldau, utvidelse
av sine serbiske besiddelser, i øst til Widdin og elven Lom’?,
i vest til Novi og Bihatch”. Under forhaandsforhandlingerne
var det særlig om Walachiet og Moldau de allierte var uenige,
Like saa litt som Rusland vilde slippe Østerrike helt frem
til Dumbovitza, like saa litt vilde Østerrike gjøre de to
fyrstendømmer til en «uavhængig» stat under «russisk be
skyttelse», hvad der unegtelig indeholdt en selvmotsigelse,
En avgjørende aarsak for Østerrikes holdning var betegnende
nok følgende: «I Wien var der ingenting, som man ønsket
mindre end et naboskap med Rusland; uviljen herimot gik
saa vidt, at man heller vilde overlate Moldau, om man ikke
selv kunde faa det, til Polen, ja endog gi det tilbake til Tyr.
kiet, end at komme i territorial berøring med Rusland.%
Da ingen kunde komme til enighet, hverken forbunds
fæller eller fiender, lot man vaabnene avgjøre. Og den krig,
som begyndte under saa eiendommelige auspicier, fik et
man faar vel si retfærdig forløp. De to angripere, som
ikke kunde faa nok, led tilsidst begge et forsmædelig neder
lag. ForØsterrikes vedkommende synes krigsførselen
”at ha
været likefrem skandaløs; førernes uduelighet, korruption og
forbløffende egenmægtighet blev avgjørende for resultatet:
Østerrike mistet ved freden til Belgrad (1739), hvad det hadde
erhvervet i 1718, undtagen Banatet og Syrmien: Og selv
følgelig gik det atter ut over den kristne Balkanbefolkning,
naar deres gamle herrer rykket ind. Da Østerrike faldt fra,
opgav Rusland ogsaa krigen; det maatte gi det allermeste av
de nyerhvervede besiddelser ved Sortehavet og Kaukasus
! D. v. s. en utvidelse fra Lille Walachiet, med Aluta som grænse, til
halvdelen av landet; Bukarest ligger ved Dumbovitza.
2 I Vestbulgarien.
3 Nordvestbosnien; Unna vilde derved. bli grænseelv, hvad der vilde
befri Østerrike for en besværlig trekant, som skar ind i «Militærgrænsen».
+ Den østerrikske historiker og militærforfatter Moritz v. Angeli har i
«Mitteilungen des k. k. Kriegs-Archivs» 1881 git en meget oplysende skildring,
«Der Krieg mit der Pforte 1736—1739», hvorfra dette er hentet. Se ogsaa
Theodor v. Sosnosky: «Die Balkanpolitik Osterreich-Ungarns seit 1866», ind
ledningen s. 15 ff.
3 Se det nævnte arbeide av Angeli, hvorav Sosnosky gir karakteristiske
utdrag.
368 Hjalmar Christensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
