Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbake, og blev überettiget til skibsfart i
Asovske Hav. sfart i Sortehavet og det
Efter Belgradfreden i 1739 varte det længe før Øster
rike atter begyndte at drive aktiv Balkanpolitik. Der kan
neppe tales om en saadan aktiv østerriksk Balkan-politik,
med «interessesfærer» eller landutvidelser for øie før i den
moderne imperialismes tid, da den økonomisk-politiske kon
kurranse i Europa tvang det ribbede Donaumonarki til at
beskytte og befordre sine interesser der, hvor det nu maatte
søke sine naturlige opgaver. Berlinerkonferansen 1878 beteg
ner her en ny periode. I mellemtiden befinder Østerrike sig
rigtignok i jevnlig kontakt med de balkanske nabolande,
men for det allermeste av beskyttende art. Den krigerske
gjesterolle, som Joseph II gav i 1788—1790, overtok han
efter Jængere paatryk av Katharina 11. Erhvervelsen av
venetiansk Dalmatien? var en av frugterne av Wienerkon
gressen, hvor en række lande fik nyt herskap; tildels var de
blit herreløse: en lignende omveltning som ved Versailles
freden, men dog præget av et betydelig større fond av bon
sens og humanitet, tiltrods for at man under Wienerkon
gressen befandt sig i den dynastiske politiks tid, mens man i
Versailles hævdet «nationaliteternes selvbestemmelsesret».
Østerrikes passivitet overfor Balkanspørsmaalet hadde i
den første tid efter Belgradfreden overordentlig tvingende
grunde. Først kom den østerrikske arvefølgekrig, ikke længe
efter Syvaarskrigen. Stikordet blev Schlesien. Som en
østerriksk historiker har sagt: Hvad hadde Bosnien, Serbien
og Albanien at bety, hvis man istedenfor kunde faa det røvede
Schlesien tilbake!
For Tyrkiets vedkommende begyndte man i Wien at se
mildere paa den gamle motstander: mon det ikke var sikrest
at holde ham i live?
Mens Østerrike trak sig tilbake, var der en anden magt,
som ikke glemte sin mission paa Balkan og i Byzanz. De
mellemeuropæiske krige la vistnok i midten av det 18de
århundrede ogsaa beslag paa Rusland, men fra 1763 kunde
’ Dalmatien utgjorde en del av det da hensovede kongedømme Illyrien.
Österrike fik 1815 sin egen del av Dalmatien tilbake; desuten venetiansk
Dalmatien, Istrien og Venetien nogenlunde hvad Joseph II hadde ønsket
11782,
Katharina Il’s byzantinske drøm. 369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
