Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den stores kabinet, og ministeren v. Hertzberg skrev tilbake til
ham: <«For os betyr kartet saa meget, at vi har kjendskap
til delingstraktaten.»’
Frederik II kunde ikke dy sig for at drive litt gjøn med
Katharinas byzantinske planer: «Faar hun en tredje sønne
søn, skal han vel bli keiser av Mongoliet.»
For Katharina var det alvor. I 1788 saa det ogsaa ut til
at bli alvor for Tyrkiet.? Katharina hadde faat sin vilje:
Rusland og Østerrike gik sammen mot kristenhetens fiende.
Felttoget fik dog ikke den raske fremgang, som man hadde
ventet. Joseph II var allerede en dødsmerket mand; revo
lutionen i Nederlandene virket sterkt paa hans sind; n ogen
fordele opnaadde jo efter en meget uheldig begyndelse
hans tropper paa Balkan: 1789 blev Belgrad tat. Men
Preussens holdning blev mere og mere truende; man ventet
narsomhelst aapent brud. Joseph II vilde derfor helst
snarlig fred, ogsaa uten gevinst; men før freden kom døde
han (20de februar 1790). 21de august 1791 sluttedes freden
mellem Østerrike og Tyrkiet i Sistovo; Østerrike gav avkald
paa alle erobringer, undtagen Gammel-Orsova.
Ogsaa England hadde tydelig tilkjendegit, at Balkan
problemet nu hadde faat europæisk række
vidde. Det europæiske «likevegtssystem», som i klarere
og mere bevisste former første gang meldte sig i allianserne
mot Ludvig XIV, hadde, takket være Frederik lls manøv
teringskunst og Englands mistroiske aarvaakenhet, faat vidt
rækkende betydning. Nu blev det ogsaa appliceret paa
Orienten. Tyrkiet, kristenhetens fiende, var blit Europas
klient. England optraadte som verge og forberedte avsen
delsen av en dengang anselig flaate til krigsskuepladsen.
Da Østerrike hadde trukket sig tilbake, fandt Rusland det
Ngtigst at søke en ordning. Freden sluttedes i Jassy 9de
jmuar 1792, paa vilkaar lempelige for Tyrkiet. Rusland
deholdt fæstningen Oczakov og det erobrede gebet mellem
| * Th. Mundt: «Der Kampf um das schwarze Meer», s. 117—119.
(f. «Historische und politische Denkwiirdigkeiten des preussischen Staat
minister Johan Eustach, Grafen von Gørtz» . (Stuttgart 1827). Bd. I. s. 188.
” Tyrkiet hadde, forpint av Ruslands trakasserier, i slutningen av 1787
htt sig lokke til at erklære russerne krig; i februar 1788 kom saa Østerrikes
ktigserklæring til Tyrkiet. .
Katharina Il’s byzantinske drøm. 375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
