Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Katharina II’s byzantinske drøm. Balkanproblemets tilblivelse. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bug og Dnjestr. oOgsaa denne gang hadde russerne trængt
et stykke fremover. Men i det tempo, som Katharina IJ
hadde haabet, kom ikke opmarsjen mot Byzanz til at ga
Samme aar som Joseph II 1790 døde Potemkin,
Som russisk befalingsmand under krigen hadde han til det
sidste været med til at virkeliggjøre Katharinas drømmesyn,
Potemkin hadde ofte narret sin herskerinde. Han stjal
som en ravn, stjal million efter million, og naar hans synder
skulde dækkes, kom hans enestaaende begavelse som scene
instruktør ham voldsomt tilgode. Han lavet teaterdekorationer
som ingen anden har lavet i verden, han drev tusener av
statister foran sig, naar dekorationerne skulde benyttes;
landsbyer blev levende som aldrig hadde eksisteret. Men
denne store artist eiet ogsaa politisk fantasi. Hvor betydelig
hans andel i Ruslands fremgang under Katharina II har
været, er umulig at si, for det var i Katharinas lønkammer,
at der digtedes om det nye Europa. I motsætning til en
anden historisk personlighet fra det 18de aarhundrede, hvis
indflydelse, like til dennes kilde, minder om Potemkins
madame de Pompadour var Katharina ll’s yndling positiyt,
offensivt, fremsynt anlagt. For madame de Pompadour gjaldt
det at redde stumperne av l’ancien régime i Frankrike; for
Potemkin gjaldt det at akkompagnere sin herskerinde rigtig,
naar hun fantaserte over en ny regime, mæsgtigere end
Europa nogensinde hadde set siden de romerske keiserdøm
mers tid, et europæisk-asiatisk vælde, som førte tanken ti
bake til Aleksander den store; i denne vision var ogsa
Indien med: det var Indien, som Katharina skimtet
da hun like før sin død aapnet felttoget mot den daværende
shah av Persien, som hadde hendes dypeste personlige uvilje
allerede av den grund, at han var eunuk. |
Personligere har aldrig en politik været ført end
den som Katharina II trak op i sin intime kreds. Og for
modentlig har ingen staat hende nærmere i dette verk, hvor
det halvasiatiske Rusland blev en forgrundsskikkelse i Europa
end hendes unge beundrer fra de mest dramatiske timer
i
hendes liv. Det sidste den døende Potemkin foretok siø
prestelærlingen og underofficeren, som vovet at pynte Katha
rinas kaarde, var at kysse sin herskerindes billede.
Hjalmar Christensen.
376 Hjalmar Christensen: Katharina ll’s byzantinske drøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
